Kønsstereotyperne er der endnu: Pigerne føler sig forpligtede, og drenge gider kun, hvis de må eksperimentere

Når mor og far er ude, kan man snige sig i køkkenet med vennerne og lave muffins med bjerge af glasur, pomfritter druknet i ketchup eller toast med både nutella og ost.

Det allerbedste er, ”hvis man laver en fejl og det hele bliver ødelagt, for så får man det største grinflip bagefter”, fortæller en pige på 12 år i undersøgelsen Børn, Unge og Mad 2025.

Den vidner om masser af madglæde blandt dagens børn og unge. Seks ud af ti synes, det er vigtigt, at de lærer at lave mad. Syv ud af ti vil gerne blive bedre til at lave mad.

Og næsten halvdelen siger, at det ville hjælpe dem at have mere madkundskab i skolen.

Men dykker man en mundfuld længere ned i tallene, viser der sig tydelige kønsstereotype forskelle på børnene indstilling til madlavning.

”Lidt hårdt sagt, så føler pigerne sig forpligtet til at lære det, mens drengene kun gider, hvis de får lov til at nørde og eksperimentere”, siger formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson.

Forskellen gemmer sig i friteksterne

Arla Fonden har gennem de seneste fem år hvert år stillet omkring 1200 børn en række spørgsmål om mad. Årets rapport kan fortælle, at andelen af børn, som godt kan lide at lave mad er steget fra 73 til 81 procent siden sidste år.

Men kønsforskellen slår tydeligt igennem i børnenes fritekstcitater. Som en 13-årige dreng skriver:

”Det interesserer mig ikke at lave mad. Jeg vil hellere spille computerspil”.

Det viser sig, at flere piger end drenge fortæller, at de gerne vil blive bedre til at lave mad. Og når pigerne ikke ønsker at blive bedre, er det fordi, de allerede føler sig gode til det, mens det for drengenes vedkommende handler om, at de bare ikke har lyst. 

Lone Carlson kan tydeligt genkende billedet fra sine egne madkundskabstimer.

”Pigerne interesserer sig generelt mere for køkkenet og er ofte mere vant til at være i køkkenet. Drengene er enten helt uinteresserede, eller også er de klar til virkelig at nørde med en mere eksperimenterede tilgang”, fortæller hun og refererer til særligt ét citat fra en 14-årig dreng i undersøgelsen, som tydeligt viser holdningen hos de uinteresserede.

”Jeg kan lave nudler og pizza og hvis jeg ikke kan lave mad i fremtiden, vil jeg bare købe færdiglavet mad”.

Pigerne laver mere mad med vennerne

Kønsforskellen slår også igennem, når der i undersøgelsen er spurgt til, om børnene kan lide at lave mad med deres venner. Det kan knap syv ud af ti, men pigerne i væsentligt højere grad end drengene.

Hver fjerde dreng har aldrig lavet mad sammen med vennerne, mens det kun gælder 13 procent af pigerne.

Hvorfor? Svaret kan formentlig findes i, at flere piger fortæller, at de har positive oplevelser med at lave mad sammen med vennerne.

Men måske er der også en pointe i, hvad børnene ser derhjemme.

Sociolog og lektor på Western Norway University of Applied Sidse Schoubye Andersen kobler resultaterne med, at når børnene laver mad hjemme, så er det for halvdelens vedkommende sammen med mor, mens kun 23 procent gør det sammen med far.

Hun foreslår derfor i rapporten, at medier, reklamer og kogebøger bidrager til at bryde med denne kønnede opfattelse af madlavning ved at ”præsentere drenge som aktive rollemodeller i køkkenet - ikke kun ved grillen eller lejrbålet”.

Lone Carlson mener ikke, at man som madkundskabslærer skal have fokus på at mindske kønsforskelle.

”I stedet skal man have fokus på, at madkundskab skal være interessant og sjovt og at man har mulighed for at eksperimentere og fordybe sig. Det er ikke hjemkundskab, hvor man skal lærer at lave mad for at bespise. Men et fag, hvor man kan nørde med mad og kemi. Det tænker jeg appellere til begge køn”.