I foråret talte KLF sig frem til, at der var 134 medlemmer uden læreruddannelse ansat dels i vikariater dels i faste stillinger på de københavnske skoler. Hvor nyuddannede folkeskolelærere i henhold til den lokale overenskomst bliver ansat på løntrin 28, vil en person uden uddannelse blive ansat på trin 26 uden udsigt til lønstigninger. Men Københavns Lærerforening har valgt at bruge Ny Løn til at forhandle kvalifikationstillæg hjem til de ansatte, der kommer med en alternativ uddannelsesbaggrund som for eksempel cand.mag., ingeniør eller musikpædagog:
"Hvis skolen har vurderet, at den pågældende uddannelse kan bruges i folkeskolen, så skal de selvfølgelig løftes til trin 28", siger formanden for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg.
Foreningen har dog samtidig taget fat i sine tillidsrepræsentanter og i Uddannelses- og Ungdomsfovaltningen for a opfordre til, at skolerne annoncerer de ledige stillinger:
"Der er blevet sparet så meget, at der ikke er nogen skoler, der har råd til at annoncere i Folkeskolen eller 'Københavns Kommuneskole'. Men mange skoler slår ikke engang stillingerne op på kommunens hjemmeside - det må da være et absolut minimumskrav", siger Jan Trojaborg.
Der fødes ekstremt mange børn netop i København i disse år, og Jan Trojaborg erkender, at nogle skoler oplever, at der pludslig er fire-fem kvindelige lærere, der skal på orlov samtidig, så man skal skaffe vikarer i en fart.
Københavnske skoler annoncerer ikke deres ledige lærerjob
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.