Der er ikke behov for at stille en millionpræmie i udsigt for, at landets skoler kan levere.
I hvert fald har fem af de syv københavner-skoler, der i sin tid valgte at takke nej til at deltage i statsministerens præmiejagt klaret kravene til første puljeår - helt uden at være med i kampen om en millioncheck.
Det viser et skriftligt svar til Folketinget fra undervisningsminister Merete Riisager.
4 ud af 10 af Løkkes præmieskoler får ingen penge efter første puljeår
Det var ellers en forarget statsminister, der modtog skolernes nej. Lars Løkke var faktisk så sur, at han i sin åbningstale af Folketingsæsonen kaldte skolernes beslutning for "helt ubegribeligt" og "et svigt af eleverne i København".
V-politiker truede skolerne med lukning
Han er ikke den eneste Venstre-politiker, der tager skolernes afvisning ilde op. Daværende spidskandidat for Venstre i København og nuværende borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i kommunen Cecilia Lonning-Skovgaard udtalte, at hun er parat til at lukke de pågældende skoler, hvis de ikke de formår at løfte sig inden for de næste fire-fem år.
Dumpekarakter til Løkkes præmiepulje
De syv københavnske skoler er ellers ikke de eneste, der vælger ikke at tage imod muligheden for at være med i præmiepuljen. I alt vælger 20 skoler ikke at være med.
Det er en unavngiven spørger i undervisningsudvalget, der har spurgt Merete Riisager til, hvor mange penge de pågældende syv skoler er gået glip ét år inde i præmiepuljen, der kører i tre år.
Unavngiven spørger
Det er ellers ikke tale om et af de mest komplicerede regnestykker. Regnestykket lyder: syv gange 1,3 millioner kroner. Resultat: 9,1 millioner - hvis altså alle syv skoler efter første puljeår havde leveret et resultat, der var fem procentpoint bedre end deres baselinesnit.
Tidslinje: Præmiepuljens korte og turbulente historie
Præmiepuljeskolerne er pt i gang med deres andet puljeår. Det er både elevernes mundtlige og skriftlige karakterer i dansk og matematik, der tæller med. Årets skriftlige prøver starter mandag den 6. maj. Her skal eleverne prøves i skriftlig fremstilling i dansk.
Lars Løkkes præmiepulje har siden offentliggørelsen af puljemodellen været udsat for massiv kritik. Blandt andet er det påvist, at skolernes karakterer naturligt svinger markant fra år til år.
63 ud af de deltagende 104 skoler fik et millionbeløb for deres præstation i puljens første år. Ved dette års prøver kræver det, at skolerne leverer et resultat, der er 10 procentpoint bedre end deres baseline.
Københavner-skoler klarer præmiekrav, selvom de afviste Løkkes præmiejagt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.