Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

København vil fastholde dygtige elever med fagolympiader

Mange fagligt stærke børn i København er endt på privatskoler. Derfor lancerer Københavns Kommune nu en plan, der skal fastholde de dygtige elever i folkeskolen. Planen indeholder masterclasses, fagolympiader og netværk på tværs på tværs af kommuner.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
10. januar 2008, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard har store forventninger til den særlige satsning.

"Den københavnske folkeskole skal have plads til alle - både de fagligt stærke og de fagligt svage elever. Derfor er jeg rigtig glad for denne strategi, der sikrer, at vi giver talenterne i København udfordringer og udviklingsmuligheder. Udvalgets mål er at få et godt mix af forskellige elever i klasserne, der med hver deres ressourcer og evner kan være med til at trække hinanden op", siger han.

Planen, som forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen i dag, består af:

- Fagolympiader for alle skoler i København på 7. klassetrin.

- Masterclasses, hvor fagligt stærke elever får undervisning af særlige faglige kapaciteter så som musikere, professorer, museumsinspektører o. lign.

- Netværk på tværs af kommuner med skoleledere, forskere, konsulenter og repræsentanter for Undervisningsministeriet, Danmarks Evalueringsinstitut og Skolerådet. Netværket skal opsamle, formidle og sprede ny viden samt arrangere workshops og konferencer.

- Et netværk for lokale faglige ressourcepersoner, så arbejdet med de fagligt stærke elever kan styrkes lokalt.

Bo Asmus Kjeldgaard understreger, at hovedsporet i løftet af den københavnske folkeskole koncentrerer sig om en bred styrkelse af alle elevers faglighed, men hvis de fagligt stærke elever i stort tal fravælger folkeskolen, så bliver det endnu sværere at styrke de elever, der har brug for en ekstra indsats.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

København vil fastholde dygtige elever med fagolympiader

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS