Kirsten Vilstrup Lorenzen er uddannelsesambassadør på Kildeværdsskolen i København. Med hendes egne ord er det derfor hendes opgave at ”reklamere for det timeløse fag ’uddannelse og job’ til kollegaer, der ved gud ikke mangler forslag til, hvad de ellers skal tage sig af i deres undervisning”.

Derfor er det vigtigt for hende, at kollegaerne ikke ser 'uddannelse og job' som en ekstraopgave, men tværtimod som input, der kan berige den undervisning, de alligevel har tænkt sig at gennemføre.

I den forbindelse havde hun sidste skoleår succes med - i samarbejde med de andre udskolingslærere - at gentænke den i 9. klasse obligatoriske projektopgave til at handle om ungdomsuddannelser.

Det skete med inspiration fra 10. klasses OSO-opgave. Overskriften for projektugen i 9. klasse på Kildevældsskolen blev derfor ’Min vej - mit valg’.

Vejledning er nævnt én gang i regeringsgrundlaget – og det har ikke noget med UU at gøre

Skal besøge uddannelserne

Opdraget til opgaven lyder i korte træk således: Eleverne skal undersøge to ungdomsuddannelser – en Plan A og en Plan B. Andenprioriteten må ikke være samme uddannelse på et andet uddannelsessted.

Inden projektugen skal eleverne have lavet aftaler om at besøge uddannelserne og lave interview med elever, lærere eller vejledere samt tage billeder.

Der er to versioner af opgaven:

1. En hvis eleverne skal besøge 10. klasse, efterskole eller EUD

2. En hvis de skal besøge STX, HHX, HTX, HF eller EUX

Alt efter hvilken uddannelse, eleverne vælger, følger forskellige produktkrav. Nogle skriver rapporter eller reportager, andre laver for eksempel en folder om uddannelsen.

Alle elever afleverer desuden deres studievalgsportfolio. Og produktkravene kan også være meget konkrete:

”Har man for eksempel været på hotel- og restaurantskolen, kan man bage noget. Har man undersøgt pædagogisk assistent, kan man lave en leg”, siger Kirsten Vilstrup Lorenzen.

Det lykkedes alle elever i begge 9. klasser at få aftaler i stand. Både Gefion Gymnasium, Københavns Mediegymnasium, Sukkertoppen Gymnasium, Niels Brock, Hotel- og Restaurantskolen, en efterskole og et 10. klasses-center stillede velvilligt op.

”Fem af eleverne tog på besøg på kosmetikeruddannelsen på Next Nørrebro. Der stod vejledere og tre studerende klar til at svare på spørgsmål. Vores elever var ellevilde, da de kom tilbage, og nu går to af dem derude. Fire ud af de syv, der tog på hotel- og restaurantskolen, går derude nu”, siger Kirsten Vilstrup Lorenzen og tilføjer:

”En af de elever, der tog på HTX Sukkertoppen, oplevede, at det var for stort et sted for hende. Hun går nu på HTX Vibenhus, som er meget mindre – og er glad for det”.

UU-vejlederen er begejstret

Projektet blev lavet af de lærere, der normalt har klassen under projektopgaven. Skolens UU-vejleder blev også inviteret og brugte de timer, han alligevel skulle bruge på klassen, som ekstra underviser med teknisk viden.

”Bagefter var han meget begejstret. Aldrig har han haft et hold, der var så afklarede omkring, hvad de ville søge, fortalte han”, siger Kirsten Vilstrup Lorenzen.

Det, mener hun, hænger sammen med, at der i den gentænkte projektopgave er tid til den altafgørende forberedelse og efterbehandling.

Blog: Hører projektopgaven stadig hjemme i folkeskolen?

”Jo mere viden om uddannelsen, eleverne havde researchet sig til inden besøget, jo mere positive var de som regel bagefter. Man kan tage på nok så mange virksomhedsbesøg og deltage i nok så mange brobygningsforløb, hvis man ikke gør noget før og efter, er det så som så med effekten”, siger hun.

Og elevernes reaktion på opgaven har også været positiv, fortæller hun. Derfor håber hun også at kunne gentage projektet.

Der bliver nemlig ifølge Kirsten Lorenzen arbejdet så meget projektorienteret i folkeskolen nu, at det ikke i sig selv er nyt og spændende, når eleverne når til projektopgaven i 9. klasse:

”De magter ikke mere om bander, stoffer og klima, som er de emner, de typisk selv vælger. Og de er i særklasse kørt død i verdensmålene. Her skriver de om noget, der er meget tæt på deres eget liv”.