Elever, der smider deres oste- og pølsemadder i skraldespanden, koster klimaet unødigt. 

I forbindelse med et stort forskningsprojekt med titlen Sesam, hvor man inddrager børn i at finde nye veje til at løse klimaudfordringer, har Michael Søgaard Jørgensen, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet beregnet, at klimabelastningen fra de 26 millioner skolemadpakker, der smides ud hvert år, er ca. 11.600.000 kg CO₂ – svarende til klimabelastningen fra 3.000 ture rundt om Jorden i en rimelig effektiv familiebil.

"Vi har set meget på, hvad det er, der gør, at madpakken bliver smidt ud, og om man kunne gøre noget ved det. Men vi må bare konklurere, at madpakken er over sin sidste salgsdato", fortæller professor Bent Egberg Mikkelsen fra Sesam. 

Stjernekok lærer elever at spise græshopper og melorme

Derfor ryger den ofte i skraldspanden 

I interview fortæller eleverne eksempelvis, at de sidder i et halvmørkt klasselokale og ser youtubefilm på mobilen, så de glemmer at spise, og når de opdager, at mor og far ikke synes om, at den kommer med hjem, så ryger den ud. 

Oveni er der på nogle skoler en kultur, hvor man konkurrerer om, hvor god man er til at ramme skraldespanden. 

Og endelig er mængden af madtilbud, eleverne møder på vej til og omkring skolen, og hvad forældrene fortæller, at de får på deres arbejde, helt anderledes end tidligere. 

"Hvis man tager fødevareteknologiske briller på, så må man også bare sige, at det er stort set umuligt at udvikle noget, der kommer til at kunne fungere i en madpakke", siger Bent Egberg  Mikkelsen. 

"Når vi taler med stjernekokkene, der jo ellers altid er med på at eksperimentere med nye fødevareteknologiske kombinationer, så vil de slet ikke røre ved det. For hele ideen om, at man pakker mad ind i en kasse og lader den stå ved stuetemperatur i fire timer, det holder  bare ikke rent fødevareteknologisk ikke en meter", uddyber han. 

Regningen kan ende på 8 mia. kr. - men er der råd til at lade være?

Beregningen fra Michael Søgaard Jørgensen og Bent Egberg Mikkelsen er lavet ud fra en modelmadpakke med fire halve skiver rugbrød med ost, hamburgerryg, æggesalat og banan. 

De to forskere har så regnet på, hvad det vil betydeklimamæssigt, hvis man erstattede madpakken med et varmt skolemad, og her har det stor betydning, om måltidet indeholder oksekød, svinekød, ost eller er rent plantebaserede .

Beregningen viser, at for hver klassisk madpakke, man kan erstatte med et plantebaseret skolemåltid, vil man spare 370 gram CO₂. Så hvis halvdelen af landets 640.000 elever skifter madpakken ud med skolemaden 200 dage om året, vil man opnå en klimagevinst på 23.680.000 kg CO₂ om året. 

Det svarer til 1.800 gennemsnitlige danskeres årlige klimabelastning. 

"Der er mange af de beslutninger, regeringen kan tage i forhold til at løse de aktuelle udfordringer i forhold til klima og sundhed, som vil være voldsomt upopulære. Sådan er det ikke med skolemad. Der jo er det eneste realistiske alternativ til madpakken", siger Bent Egberg Mikkelsen. 

Han fortæller, at der er solid evidens for, at skolemad virker ernæringsmæssigt. Der er også god evidens i forhold til social ulighed, langsigtet sundhed, læringsklima og når det gælder positive fødevareøkonomiske gevinster for lokalsamfundet. Og endelig har investeringer i skolemad en høj grad af tilbagebetalingsgrad.

"Alle er enige om, at det er en god ide. Det eneste det handler om er at finde de 6-8 milliarder, det vil koste at indføre som engangsudgift. Og naturligvis en finansieringsmodel for det tilsvarende årlige beløb, som det vil koste at drive det. Men spørgsmålet er, om man har råd til at lade være", siger Bent Egberg Mikkelsen.