Det kræver sin læser at holde styr på personer, drømme og problemstillinger i andet bind af serien »Enya«. Forforståelsen fra »Enya 1« vil kunne hjælpe læseren på vej.
Det er under alle omstændigheder 46 sprogligt fascinerende og smukke sider. Men ikke umiddelbart lettilgængelige for en læser med læsefærdighed til lix 10. Det kan betegnes som en udfordring, når et tiårigt barn får ordlyden:
»Måske er det sådan, man fører sig selv på afveje. Man lader sig fange i tankens spind. Og mister derved evnen til at kunne dømme klart«.
Hovedpersonen Enya er en pige med særlige synske evner. Alle lægger mærke til hende, og hun er omgærdet med både tiltrækning og frygt.
I dette bind er hun lykkeligvis sluppet fri af den ondskabsfulde Marte og den nærgående Jens og trådt gennem byporten til de »forkerte« mennesker, hvor hun for første gang oplever at føle sig hjemme.
Enyas synske evner vurderes positivt hos Klanen. Men hun får samtidig indsigt i, at det er stærke kræfter, som skal anvendes med varsomhed, men som kan udvikles til en sjælden kraft og evne. Læremesteren og beskytteren Carni fører hende langsomt ind i Klanens liv. Ikke mindst skaber han tæt kontakt mellem Enya og den »anden fremmede fugl« hos Klanen og udstikker pejlemærker mod hendes egen ukendte oprindelse. Mange spørgsmål hænger og blafrer i luften til næste bind -af »Enya«. Illustrationerne underbygger teksten på bedste vis og skaber i sig selv en flot billedhistorie.
Klanen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.