Klagenævn indskærper: Fritagelse for fag kan ikke træde i stedet for specialundervisning

Klagenævnet for Specialundervisning har i en årrække set sager, hvor elever grundet manglende trivsel får nedsat deres undervisningstid og dermed ikke følger den fulde undervisning for klassetrinnet. 2022 var ingen undtagelse, fremgår det af klagenævnet årsrapport, som netop er udkommet.

Det er kun tilladt at reducere undervisningstiden for elever, som får støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen, eller som går i specialklasse eller på specialskole. Alligevel ser klagenævnet eksempler på, at undervisningstiden sættes ned, eller at eleven fritages for undervisning i fag i stedet for, at kommunen eller skolen tilbyder eleven relevant støtte i undervisningen.

”Det ses i nogle sager, at elevens timetal nedsættes over en længere periode, uden at der er taget stilling til, om specialundervisning vil kunne afhjælpe elevens vanskeligheder og øge elevens deltagelsesmuligheder i undervisningen”, skriver klagenævnet i årsrapporten.

Skole forsøgte at komme elev i møde

Klagenævnet giver et eksempel med en elev i 8. klasse med Aspergers syndrom. Skolen oplevede i løbet af 6. og 7. klasse, at eleven i stigende grad blev udfordret på at deltage i undervisningen på grund af angst, uro, impulsivitet, svigtende koncentration og udtrætning i løbet af skoledagen. Med tiden blev det sværere og sværere for forældrene at få barnet i skole.

Skolen havde i vid udstrækning forsøgt at imødekomme elevens behov for autismepædagogik, og det hjalp på elevens deltagelse og trivsel, da skolen som led i nødundervisningen under en covid 19-nedlukning fik mulighed for at tilbyde undervisning i en lille gruppe og ekstraordinært tildele eleven 20 timers støtte.

Efterfølgende dalede elevens trivsel og deltagelse mærkbart til trods for, at skolen fortsat iværksatte specialpædagogiske tiltag i den almindelige undervisning. Som konsekvens fik eleven et reduceret skema i 8. klasse. I begyndelsen sås en positiv fremgang, men i løbet af efteråret oplevede skolen igen, at elevens trivsel var nedadgående.

Nævnet gav forældrene medhold

Kommunen havde visiteret eleven til fortsat skolegang i klassen med støtte. Forældrene klagede over kommunens afgørelse, da de ønskede, at deres barn blev visiteret til specialundervisning i mindst ni timer om ugen. Det gav klagenævnet dem medhold i.

Nævnet vurderede, at de tiltag, skolen havde mulighed for at iværksætte i den almindelige undervisning, ikke var tilstrækkelige i forhold til graden af de vanskeligheder og det behov for støtte, eleven havde i skoledagen.

I stedet skulle eleven tilbydes specialundervisning i form af støtte i mindst ni timer ugentligt, fordi ”eleven fremstod med flere gode resurser og ville kunne profitere af et undervisningstilbud i almenklassen med den tildelte støtte, hvis der blev taget hensyn til elevens behov for struktur, forudsigelighed, afskærmning og støtte i skoledagen”, som det hedder i eksemplet.

I 2022 har klagenævnet i lighed med tidligere år behandlet en del sager, hvor en elev gennem længere tid ikke har været i skole og fortsat ikke er i skole, mens sagen behandles.

I nogle af sagerne har eleven haft stigende sporadisk fravær inden det fulde skolefravær, og i flere tilfælde har eleven haft et aftalt reduceret skoleskema i en længere periode forud for, at eleven helt er holdt op med at komme i skole.

I flere af sagerne har skolen tilrettelagt undervisning og særlige indsatser for at tilgodese elevens vanskeligheder. Nogle gange profiterer eleven af tiltaget, mens det i andre tilfælde ikke i tilstrækkelig grad har ført til trivsel, udvikling og stabil skolegang.

Det er et gennemgående problem, at børnenes faglige udvikling ikke følger de jævnaldrendes til trods for, at børnene har kognitive forudsætninger for at indlære alderssvarende. Ofte er der iværksat hjemmeundervisning, men omfanget og barnets overskud til faglig fordybelse er tit så nedsat, at barnet kommer flere år bagud.

Nævnet påpeger vigtigheden af, at eleven snarest får hjælp til at genoptage sin skolegang, og at den nuværende skole eller det nye undervisningstilbud i samarbejde med PPR og familien og eventuelt eleven lægger en plan for opstart og indkøring. Ligeledes må PPR og skole følge elevens udvikling tæt, og hvis det ikke lykkes at få eleven på fuldt skema inden for en overskuelig fremtid, må elevens undervisningsbehov genvurderes.

I 2022 behandlede klagenævnet 41 sager med elever med skolevægring. Det svarer til cirka 18 procent af klagesagerne på folkeskoleområdet og dermed en lille stigning fra 16 procent i 2021.

Ligesom de tre foregående år var der i 2022 en overrepræsentation af elever med en diagnose inden for autismespektret, nemlig i 20 af de 41 sager. I ni sager var det elever med ADHD og i elever med socioemotionelle vanskeligheder.

”En skole kan ikke vælge at nedsætte undervisningstiden for en elev eller fritage en elev for undervisning i fag i stedet for at tilbyde eleven relevant støtte i undervisningen, herunder specialpædagogisk bistand. En nedsættelse af undervisningstiden over en længere periode kan derfor ikke træde i stedet for visitation af eleven til et relevant specialundervisningstilbud”, fastslår klagenævnet i årsrapporten.

Hver fjerde sag handler om nedsat tid

Når en elevs timetal har været nedsat over en længere periode, kan nævnet bemærke, at der må laves en plan for, hvordan elevens timetal kan øges med henblik på, at eleven kommer op på fuldt timetal inden for en overskuelig fremtid.

”Nævnet har i afgørelsen også mulighed for at bemærke, at PPR og skole må følge elevens trivsel og udvikling tæt, og at elevens undervisningsbehov må genvurderes, hvis det ikke lykkes at få eleven på fuldt timetal inden for en overskuelig fremtid uden overbelastningsreaktioner til følge”, skriver klagenævnet.

Af de 232 sager, som nævnet behandlede på folkeskoleområdet i 2022, har der i 55 tilfælde været tale om en elev, som har fået nedsat sin undervisningstid og fulgt et reduceret skema. Det svarer til cirka 24 procent af sagerne. I 2021 udgjorde problemstillingen 22 procent. I de samlede opgørelser skelnes der dog ikke mellem elever, som ikke modtager specialundervisning, og elever som gør.