KL om ny læreruddannelse: Udgifter til bedre praktik kommer til at gå ud over andre opgaver i folkeskolen

Tirsdag landede et bredt politisk flertal en aftale om en ny læreruddannelse, der lægger op til højere kvalitet, stærkere faglighed og øget studieintensitet for fremtidens lærerstuderende.

Med aftalen får de studerende konkret flere undervisningstimer, mere og bedre praktik, en stærkere kobling mellem det teoretiske og skolerne og en mere sammenhængende uddannelse i stedet for den nuværende modulopbyggede. Løftet af uddannelsen finansieres af de 125 millioner kroner, som tidligere er blevet afsat på finansloven. Men derudover afsættes 75 millioner af kommunernes bloktilskud fra 2024 til at styrke de studerendes praktik på skolerne, fremgår det af aftalen.

Og det vækker kritik fra kommunernes forening KL, der ærgrer sig over, at der ikke er fundet nye penge til permanent at finansiere en styrkelse af den tid, de studerende er i praktik på skolerne.

”Det er ærgerligt, at staten ikke har fundet permanent finansiering til praktik på læreruddannelsen, men i stedet har stedet lagt op til, at den finansieres indenfor nuværende økonomiske ramme i folkeskolen. Det vil betyde modgående besparelser andre steder i folkeskolen. Det bliver selvfølgelig en vigtig diskussion i forbindelse med økonomiaftalen for 2024”, udtaler direktør i KL, Kristian Heunicke, i en skriftlig kommentar til folkeskolen.dk.

Folkeskolen.dk ville gerne have spurgt KL uddybende ind til omprioriteringen af midlerne, sikring af kvaliteten i praktikken samt kommunernes rolle som meduddanner af fremtidens lærere, men organisationen har ikke ønsket at stille op til et interview.

KL har sammen med Danmarks Lærerforening, Lærerstuderendes Landskreds og Danske Professionshøjskoler været en del af den udviklingsgruppe, der har leveret anbefalinger til en fornyelse af læreruddannelsen. Anbefalinger, som aftalens indhold i høj grad følger.