I sin nye debatpjece om folkeskolen, som udgives midt i forhandlingerne om kommunernes økonomi, har Kommunernes Landsforening fire hovedpunkter.
1. Danske elever får ikke tilstrækkeligt fagligt udbytte af folkeskolen, siger KL med henvisning til den internationale Pisa-undersøgelse. KL mener, at den danske folkeskole ikke har tiltrækkeligt høje faglige forventninger til eleverne og udnerstreger, at det er både de fagligt stærkes og de fagligt svages kunnen, der skal styrkes - altså endnu mere fokus på undervisningsdifferentiering.
2. Danske elevers sociale og demokratiske kompetencer, deres evner til at kommunikere og tage beslutninger er derimod i verdensklasse, og det må ikke ødelægges.
3. Den danske folkeskole er verdens dyreste, og det er slut nu med at øge skolebudgetterne.
4. Folkeskolen skal være mere rummelig. "Når flere og flere børn modtager specialundervisning, behøver det ikke være et tegn på, at de er så specielle, at de kræver specialundervisning - det kan også skyldes, at skolen i dag ikke magter den opgave, den skal løse", skriver KL og tror på, at nogle resurserne til visiterig og specialforanstaltninger kunne gøre bedre gavn i normalklasserne.
KLs løsning på, hvordan folkeskolen kan forbedres inden for de nuværende resurser er, som det også tidligere har været fremme, et opgør med det, KL kalder "1-tallernes tyranni" - altså én lærer, én klasse, én time. Det er igen mere fleksible holdstørrelser og ideen om at lade de ældre elever undervise de yngre, som KL lufter i sin nyeste debatpjece om skolen.
KL: Mere rummelighed og mere faglighed for de samme penge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.