KL klar til en Hattie-skole uden 'utålelige' bindinger

KL havde møde med samtlige borgmestre i sidste uge og holder fem møder med over 3000 skoleledere, hvor budskabet er klart: ingen lokale aftaler i kommuner eller på skoler om lærernes arbejdstid.

"Vi har tilstrækkelige regler fra 1. august 2014 til at give lærerne den fornødne beskyttelse og kompensation - og de skal så suppleres med ledelse, dialog og samarbejde med lærerne", sagde chefkonsulent i KL's overenskomst-forhandlingskontor Janne Vinderslev på skolelederkonferencen i Roskilde i går og forklarede, hvorfor kommuner og skoleledere ikke bør indgå aftaler, selvom KTO-aftalen om mulighed for lokale arbejdstidsaftaler også gælder efter lovindgrebet: "Dels handler det om at undgå at fraskrive sig muligheden for at gøre tingene på nye måder, dels om at sikre mulighed for at implementere en folkeskolereform inden for så fleksible rammer som muligt".

Det var også hende, der forklarede KL's ufravigelige krav om en afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale med, at den var blevet 'utålelig'.

"Efter fire år med A08-arbejdstidsaftalen oplevede vi stor begejstring fra jer, fra lærerne og kommunerne. Dengang tog vi et vigtigt skridt og forlod de mange forskellige kategorier, så lærernes arbejde kun bestod af undervisning, opgaver i tilknytning til undervisningen og andet. Der var klar og tydelig ledelse, og lærerne arbejdede professionelt. Beskeden var klar: det skal vi have mere af. Men selvom der var øget fleksibilitet, blev bindingerne mere og mere utålelige. Der var stadig et regelsæt, hvor lærernes arbejde blev defineret, man var forpligtet til at opnå enighed med den lokale fagforening om et maksimalt undervisningstal. Og der blev et pres på KL, fordi det ikke kunne hænge sammen i en tid med økonomisk krise, hvor der skal spares på alle områder", forklarede hun og tilføjede, at der også var eksempler rigtig ærgerlige diskussioner fx om implementeringen af elevplaner, hvor man endte i Arbejdsretten.

Længere arbejdsår

Janne Vinderslev gennemgik lovindgrebets 14 paragraffer om lærernes arbejdstid og påpegede, at mange af dem ikke adskiller sig væsentligt fra de nuværende regler. Hun påpegede, at lærernes arbejdstid er blevet en lillebitte smule længere - hvor man hidtil har regnet med 52 uger a 37 timer lig 1924 timer, regner man årets kalenderdage minus søgnehelligdagene lig 1931,4 timer. Og der er ikke længere nogen regel om, at lærernes arbejdstid maksimalt skal fordeles på 209 arbejdsdage.

"At arbejdstiden ligger 'normalt hverdage, mandag-fredag i dagtimerne' betyder ikke, at man ikke kan sende læreren til forældremøder. Og der står heller ikke, at man ikke kan have delt tjeneste, hvor man fx underviser om formiddagen og går til møde om aftenen, men der er en hensigtserklæring om, at arbejdstiden så vidt muligt skal ligge samlet. Man har muligheden for at planlægge med, at lærerne primært er på skolen, når eleverne er der - men der er også mulighed for at fx bruge elevfri perioder til fx kompetenceudvikling, fælles planlægning og lignende", forklarede Janne Vinderslev.

"I skal virkelig bestræbe jer for at komme på kant"

Lærerne har ret til opgavebeskrivelse før skoleårets start over de opgaver, de forventes at udføre i løbet af året. Men det er ikke det samme som en aktivitetsplan, understregede Janne Vinderslev. Der er ingen krav til udformningen - i princippet behøver den ikke engang være skriftlig - og det er ikke meningen, at der skal stå tid på opgaverne.

"Men forudsætningen er helt klar: lærerne skal kende de arbejdsopgaver, de forventes at løse, og det forudsættes, at der en dialog. Hvilken dialog og hvornår, skal det fx være sammen med MUS-samtalen? Det siger bestemmelsen ikke noget om, så det skal vi finde vores ben i, og det kan gøre på mange forskellige måder. I skal virkelig bestræbe jer for at komme på kant med den her bestemmelse!", understregede Janne Vinderslev, som heller ikke så nogen hindring for, at man på nogle skoler vælger at give alle lærerne i et årgangsteam en samlet en ens opgaveoversigt, som siger, at de i fællesskab har ansvaret for at give 5. årgang den undervisning, de skal have, og opnå nogle angivne elevresultater.

Herrestolte lærere

At lede efter mål var gennemgående for de fleste af dagens oplæg - fra sekretariatschef i KL Hanne Bak Lumholt, vicekontorchef Lis Sandberg, næstformand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal, forskningschef Andreas Rasch Christensen, professionshøjskolen Via, og skoleleder Søren Ranthe, Slagelse.

"Vi har ansat en læringskonsulent. Og for nylig mødtes alle lærere en eftermiddag for at lave årsplaner i team med læringsmål, og de blev der til 20.15 om aftenen - vi har en kok ansat, som lavede mad. Det var fantastisk se dem næste morgen, trætte, men herrestolte af sig selv!", fortalte Søren Ranthe.

"Lærerne hos os kan deres Hattie. Vi arbejder med læringsfilm sammen med et filmselskab, hvor der er nogle lærere, der har stillet sig til rådighed i en undervisningssituation, og det er blevet til seks film, som vi så diskuterer efter de seks punkter i vores MUS-koncept-hexagon - undervisningens start, feedback, feedforward, ro og orden, undervisningens afslutning. Det sker i teamene, så kommer der en tilbagemelding, og så tager vi de individuelle refleksioner ved MUS-samtalen", fortalte Søren Ranthe.

På Antvorskov Skole er det lykkedes ham at få forhandlet, at lærerne er til stede mandag og tirsdag og holder møder, og hver tirsdag har fagudvalgene planlagt vidensdeling enten internt eller med gæster udefra.

"Og vi måler selvfølgelig på, om alle børn lykkes - vi er LP-skole på snart sjette år og har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger".

Hattie: Lærere - det er jer, der kan løfte folkeskolen