"Hvis vi ønsker en mere professionel folkeskole, hvor undervisningens praksis i højere grad bygger på et veldokumenteret grundlag, forudsætter det, at folkeskolen får højere prioritet i den pædagogiske forskning", siger formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl.
KL foreslår, at man gør pædagogisk forskning med relation til børnehave og folkeskole til et politisk prioriteret område under det Strategiske Forskningsråd i de kommende fire år.
I rapporten "Forskning, der kan bruges" peger KL på, at der er alt for lidt direkte fokus på folkeskole og dagpasning i den pædagogiske forskning i Danmark, og at forskningen finder sted uden overordnet national styring.
"Det er uværdigt, at et af de rigeste velfærdssamfund efterlader en ud af hver seks elever, der forlader folkeskolen, med så ringe læse-, skrive- og regnefærdigheder, at de pågældende har vanskeligt ved ikke blot at gennemføre en ungdomsuddannelse, men også ved at deltage aktivt i samfundet som demokratiske borgere", skriver KL og mener, det er nødvendigt at styrke den hårde kvantitative og evidensbaserede forskning i, hvad der virker.
KL: Folkeskole-forskning skal forrest i køen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.