KL, DLF og skolelederne i fælles udspil om nye læreplaner: Sammen bliver vi hørt

KL: Vi skal udvikle folkeskolen sammen med skoleledere og lærere

1. Vi anbefaler, at der udvikles en helt ny læreplansramme somerstatning for de nuværende Fælles Mål for folkeskolens fag ogemner.

2. Vi anbefaler, at udviklingen af en ny læreplansrammegennemføres som en langvarig og grundig proces med solidinddragelse af alle relevante parter med henblik på at få alleperspektiver med og at opbygge ejer-skab til både proces ogindhold.

3. Vi anbefaler, at arbejdet indledes med en grundlæggendedrøftelse af, hvad det er for en skole, som vi i fællesskabønsker.

4. Vi anbefaler, at den kommende læreplan ikke formuleres som"output-mål", men i stedet formuleres bredt og giver bedre mulighedfor at indfri fagenes formål og arbejde med elevernes alsidigeudvikling på en måde, som taler bedre ind i folkeskolensformål.

5. Vi anbefaler, at mængden af indhold i fagene reduceresmarkant ift. de nuværende Fælles Mål for at imødegå de aktuelleproblemer med stof-trængsel og i stedet skabe rum for en mereundersøgende, fordybende og anvendelsesorienteret undervisning, sombedre indfrier visionerne i formålsparagraffen.

6. Vi anbefaler, at man parallelt med kommissionsarbejdetigangsætter et omfattende forsøgs- og udviklingsprogram i kommunerog på skoler med henblik på at få erfaringer med de pædagogiskeprincipper og tanke-gange, der ligger til grund forkommissionsarbejdet.

7. Vi anbefaler, at man lader sig inspirere af viden ogerfaringer med lære-plansarbejde i lande, vi normalt sammenligneros med, og ikke mindst de gode erfaringer fra nylige processer iIrland, Norge og Wales, der for nylig har gennemført grundige oginddragende læreplansprocesser.

8. Vi anbefaler, at politikere og skolens centrale parter bliverenige om en række "dogmer" for arbejdet, som skal bidrage til enhøj grad af kvalitet i processen og skabe et stort ejerskab blandtalle involverede parter.

"De nuværende Fælles Mål er blevet til med begrænset inddragelse af skolens professionelle, og derfor mangler der både vigtige perspektiver og praksisviden, men også ejerskab til rammen om undervisningen hos de lærere, der skal føre den ud i livet, og hos de ledere, der skal understøtte, at det sker. Samtidig giver Fælles Mål dårlige betingelser for fordybelse og variation og inddragelse af eleverne i undervisningen".

Sådan lyder det blandt andet i et debatindlæg, som DLF, KL og Skolelederforeningen i fællesskab havde i Jyllands-Posten forleden. Formålet med indlægget er at sparke gang i en debat om Fælles Mål og om, hvad vi som samfund vil med folkeskolen, fortæller Peter Panula Toft, som er kontorchef for Børn, Unge og Folkeskole i KL til folkeskolen.dk. Han mener at det, at de tre foreninger melder ud sammen, gør det svært at overhøre budskabet.

"Det er ikke en debat, der skal tages i lukkede rum", siger han. "Vi har modnet vores overvejelser om udviklingen af nye læreplaner i stedet for Fælles Mål sammen med Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, og sammen er vi blevet klogere. Det er en selvstændig pointe, at vi har udviklet de tanker sammen og har kunnet udfordre hinanden."

'Selvfølgelig vil vi ikke altid kunne være enige'

Lærerformand: For mange elever lærer for lidt - nu skal der ske noget

Han fortæller videre, at KL også gerne i fremtiden vil lave fælles udmeldinger med DLF og Skolelederforeningen, hvis det kan lade sig gøre.

"Der vil naturligvis være ting, som vi, DLF og Skolelederforeningen ikke alle er enige om, og sådan skal det også være. Men vi skal forsøge at finde fælles fodslag - både os tre parter og andre parter på skoleområdet, hver gang det giver mening. Det sender et stærkt signal om hvad dem, der er tæt på praksis, har af bud på en bæredygtig skoleudvikling. Det tror jeg på, at man vil lytte til på Christiansborg".

Langtidsplanlægning

De tre foreninger gik også sammen om et forslag til, hvad der skal erstatte de nationale test - et forslag, som folkeskoleforligskredsen i høj grad lyttede til. Og nu er de blevet enige om otte anbefalinger til Christiansborg-politikerne om, hvad der skal ske med folkeskolens læreplaner. Der skal udvikles en helt ny læreplansramme, og mængden af indhold i fagene skal reduceres markant i forhold til de nuværende Fælles mål. Foreningerne har også et bud på grundig og langvarig proces, der skal føre frem til målet.

Foreningerne forestiller sig ,at arbejdet skal vare op til otte år og blandt andet omfatte, at en bredt sammensat kommission kommer med et udspil om læreplaner i fremtidens skole, og at andre arbejdsgrupper udarbejder konkrete lære-planer for fag og emner.

KL vil have fjernet lovkrav om 45 minutters daglig bevægelse