Det er svært at være 15, ikke mindst når man er uønsket pige i et arabisk betonkvarter i udkanten af Paris. Doria og hendes alenemor tæller godt med i de socialt tungere statistikker. Faderen er i Marokko med en ny kone og formentlig et antal af de drengebørn, moderen ikke kunne levere. Dorias skolegang er langtfra nogen større succes, men kvik er hun, med blik for både de undertrykkende sider af de arabiske traditioner, kønne drenge, Rimbeauds digte og samfundets naragtige hulhed og dybe uretfærdighed.
Romanen - som forfatteren skrev som 19-årig - er spækket med skarpe iagttagelser og fantastisk (og godt oversat) sprog. Nyd for eksempel hovedpersonens beskrivelse af sin drømmefyr: "Sådan en, der ordner et tilstoppet lokum med en coladåse, reparerer fjernsynet med en kuglepen og føntørrer mit hår med sin ånde. En menneskelig schweizerkniv". Og selv om vi ikke kender franske tv-værter, er Dorias sylespidse - og morsomme - analyser af dem lette at omsætte til danske paralleller. Samme realityshows her som der .
Romanen er en stærk og indfølende skildring af lokalsamfundets kulsorte skyggesider, men uden jammer, opgivenhed og "synd for-følelse". Fortræffelig bog for 14-årige og opefter. Med og uden indvandrerbaggrund.
Kiffe kiffe i morgen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.