Karakterdannelse til debat: Værn mod mistrivsel eller sort skole i en postmoderne tid?

”Det sprog, vi har talt, trænger til at fornyes. Vi må lære det gamle igen”.

Sådan lød de passende afsluttende linjer af den indledende fællessang Julies Sprog, da Højskolerne i samarbejde med Center for Karakterdannelse torsdag eftermiddag havde indbudt til debat om karakterdannelse på Folkemødet på Bornholm.

Og det var netop, hvad debatten skulle handle om: Karakterdannelse er genopdaget som udtryk og skal læres igen.

Det mener i hvert fald fortalerne på den ene side, som argumenterer for, at karakterdannelse kan være svaret på børn og unges mistrivsel.

På den anden side står modstanderne, som mener, at karakterdannelsesbevægelsen er den direkte vej tilbage til den sorte skole.

Eller som paneldeltager Alexander von Oettingen, rektor på UC Syd, kaldte det indledningsvist i debatten:

”For mig er den diskussion, vi har om karakterdannelse, den sorte skole bare i en postmoderne tid”.

På scenen havde han selskab af Stefan Hermann, administrerende direktør i Life Fonden, Kristian Toft, direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og Christine Ravn Lund, som er forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd.

De tre er langt mere positivt indstillet overfor, at børn og unges karakterer skal dannes. Også i skolen. Selvom debatten foregik i al mindelighed, og de fire debattører alle nød en kold øl undervejs, var uenighederne også til at tage at føle på – også da der mod slutningen gik en mikrofon på omgang blandt tilhørerne i teltet.

Karakterdannelse er også at tage ansvar for sine kammerater

Christine Ravn Lund, som også sad i Trivselskommissionen, der tidligere på året anbefalede at skrive karakterdannelse ind i folkeskolens formålsparagraf, gav en karakteristik af nogle af de udfordringer, som børn og unge kæmper med i dag.

Hun fremhævede blandt andet, at hun tror, at mange unge i dag oplever afmagt og har svært ved at nære håb og drømme til fremtiden.

”Det, vi peger på i Trivselskommissionen som en meget central del af karakterdannelsen, er at lære at tage ansvar for andre. Lære at tage ansvar for sine kammerater”, sagde hun.

Enkle greb løser ikke komplekse problemer

Til det replicerede Alexander von Oettingen, at han mener, at Trivselskommissionen ”overkommunikerer moral og underkommunikerer samfundets kompleksitet”.

”Man tror, man med enkle greb kan løse det problem, at vi faktisk lever i et komplekst samfund”, lød det fra rektoren, som undervejs også dristede sig til i Højskoleteltet af alle steder at kalde Hal Koch og K.E. Løgstrup for vrøvlehoveder.

Den kommentar kom i forbindelse med, at han bestemt ikke ønsker karakterdannelse skrevet ind i folkeskolens formålsparagraf. Faktisk ønsker han den helt afskaffet.

”Vi har ikke brug for en formålsparagraf. Det har jeg altid sagt. Den har kun præster og politikere brug for”, sagde Alexander von Oettingen.

Stefan Hermann udfoldede sin forståelse af begrebet, som han ser som en modstand mod psykologiseringen af børn og unge og som et kritisk korrektiv til nogle af de egenskaber, vi også forsøger at indpode i børn: At de skal drømme og tænke stort.

”Der er en besindelse i det karakterdannelsesbegreb, vi ser udspille sig nu, som også handler om, at du også skal kunne stå imod. Du skal også kunne indordne dig. Det giver den her lidt konservative valør, som vi typisk er lidt bange for i dansk pædagogik og i højskolesammenhænge”, sagde Stefan Hermann.

Et kristent projekt?

Center for Karakterdannelse, hvor Kristian Toft er formand for den nationale styregruppe, er tidligere blevet kritiseret for at være finansieret af Samfonden, der er grundlagt på et kristent livs- og menneskesyn.

Det måtte Kristian Toft forsvare over for salen.

”Jeg har hørt kritikken før i forhold til Samfonden. Samfonden har en søsterfond, der hedder Borgfonden, som er kirkelig. På min skole havde vi søgt syv fonde, Legofonden og Grundfos blandt andre. Jeg anede ikke engang, at Samfonden er kristen. Det er den fond, jeg har arbejdet sammen med, som stiller færrest krav. De blander sig overhovedet ikke, så den kritik preller fuldstændig af på mig. Vi er ikke et kristent projekt”, sagde han.

”Stop det her!”

Modstanden mod karakterdannelses eventuelle rolle i folkeskolen blev tydelig, da mikrofonen blev givet fri i teltet.

Her meldte Danmarks Lærerforenings tidligere formand Anders Bondo sig på banen.

”Fri mig dog for, at det er folkeskolens opgave at lave karakterdannelse.”

Han forklarede, at det løber ham koldt ned ad ryggen, at man er begyndt at tale karakterdannelse i en folkeskolesammenhæng.

”Stop det her!”, sagde han.

Også lærer Mette Frederiksen meldte sig som modstander, da hun tog mikrofonen.

”Nej tak til karakterdannelsesbegrebet i folkeskolens formål”, sagde hun.