Kanon, tegneserie og faglige begreber

"Tegneserier og tekstlæsning" er en god grundbog for lærere, der kan videreuddanne sig, lade sig inspirere og plukke i bogen; men man kan også tage fat i et litterært begreb og arbejde med det både i forhold til de brugte tegneserier og tekster og i forhold til andre tegneserier og tekster. Man kan også let finde andre tekster fra bogens litteraturlister, da forfatterne har fået den gode ide at kommentere listerne.

Den anvendte kanonlitteratur og de to grafiske romaner, bogen baserer sig på ("Maus" og "Persepolis"), er velvalgte, men generelt meget alvorlige. Forfatterne foreslår da også inddragelse af andre tegneserier og tekst.

Bogen er opdelt i seks kapitler, der hver indeholder forklaring af et tekstanalytisk begreb, brug af dette i forhold til en eller flere tegneserier, øvelser, faktabokse, kanontekster, videre læsning, didaktisk øvelse og remediering (lav din egen tegneserie). Der er ingen begrænsende modeller, men mange forslag til spændende vinkler og metoder til undervisningen. Der er også forslag til forskellige måder at fremstille tegneserier på, og man kan så vælge at gøre brug af dem alle eller vælge en, for eksempel et computerprogram.

De didaktiske øvelser kan bruges til at overveje og afklare egne faglige holdninger. De brugte begreber er personkarakteristik, miljøbeskrivelse, fortæller, billedsprog, sprogets opbygning, genrer, kontekstualisering og formbrud.

I grundskolen kan lærerne bruge bogen, men som læremiddel er den for vanskelig, tror jeg, måske kan elever i 9. klasse bruge den. Ellers vil mange nok foretrække Ina Korneliussens bog om at læse tegneserier; men har man lyst til at lave et forløb og benytte det til at få smuglet god kanonlæsning ind, er bogen genial.

Det er min vurdering, at både gymnasiet og læreruddannelsen kan bruge den som læremiddel til eleverne.