Kampen om opmærksomhed

Jørn Lund vil sikkert ikke bryde sig om, at jeg har placeret hans fine lille essaybog i rubrikken pædagogik. Og under didaktik vil han vist slet ikke være.

Jeg forstår til gengæld ikke helt, hvorfor forlaget kalder bogen skønlitterær. Men pyt med etiketten. Læs den og nyd den.

Opmærksomhed og nærvær - om at være synlig og til stede, hedder første afsnit. Noget vigtigere kan man næsten ikke sige om en lærer. Ud over selvfølgelig at skulle være fagligt dygtig.

Jørn Lund er realist. Man skal stræbe højt, men må ikke skuffes, når det ikke altid går, som man har drømt eller planlagt.

'Hvis undervisning skal lykkes, skal læreren eller foredragsholderen have held til at vinde i hvert fald en del af vores opmærksomhed', skriver han. Og fortsætter så: 'Yderst sjældent lykkes det, men mindre kan også gøre det'.

'Underviseren skal ideelt set gøre os så engagerede, at vi giver bevidstheden ét fokus, at vi kun har én dagsorden, mens vi er sammen', skriver han. Og fortsætter så: 'Det hører til de exceptionelle oplevelser'.

Husk det, kære læser, når det har været exceptionelt umuligt i 4.c! Zapperkulturens fjender er fordybelsen, skriver han.

'Man skal kunne afgrænse sig, samle sig, fastholde aktiviteter i lang tid ad gangen, specielt hvis man har ansvaret for børn og unge. Så vidt forskellige aktiviteter som lægning af puslespil, bjergvandringer, boglæsning og teaterbesøg har dog det til fælles, at de bringer én ud af den daglige centrifuge og ind i en anden sammenhæng. Zapperkulturens værste fjende er fordybelsen, ligesom de opslugende oplevelser og samvær, som virkelig samler vores opmærksomhed om ét og kun ét: Musik, film, læsning af fiktion kan i lykkelige tilfælde beslaglægge hele ens opmærksomhed, løsning af matematikopgaver kan også, sportsudøvelse kan have samme effekt'.

Bedst bliver det, skriver Jørn Lund, hvis man ikke behøver at melde sig ud af cirkulationen, men kan melde sig ind - i sig selv. Livet behøves ikke bare leves forlæns og forstås baglæns.

Tag bogen med i seng, på ferie, på lærerværelset, til kæresten eller til chefen. Men nyd den først og fremmest - i lange drag. Og meld dig så ind igen med nyt mod.