Julie og Aleksy

Den 12-årige Julie har mistet sin far i en flyulykke. Hun lever alene med en selvoptaget og fraværende mor. Da hun også holdes ude af veninderne og har påtaget sig skylden for farens død, dulmer Julie sine følelser med chokolade og usund mad. Da den jævnaldrende, polske dreng Aleksy flytter ind i samme ejendom sammen med sin neurotiske mor, opstår et venskab mellem de to. Parallelt med historien om de to ensomme og følelsesmæssigt forsømte børn udspiller romanens egentlige handling sig i detektivgenren.

Læst som det, den er, en detektivroman, kan den anbefales til de 11-13-årige læsere, som holder af genren. Sproget er nemt at gå til, og indimellem morer man sig over personerne, som for eksempel den storpruttende og brovtende Mads Volmer og Aleksys mor, Isa, som har et hidsigt temperament, og hvis gebrokne dansk er skrevet som talt.

Romanen er overfladisk i sin problembehandling og rækker ud over sin genre i de mange problemstillinger, den rejser det er et stort brød at slå op, når den samtidig har gjort det omfattende opklaringsarbejde til den bærende del.

Mest mangelfuldt er relationen mellem Julie og moren skildret. Afstanden mellem de to synes at blive ophævet over en kop te, med Julie i rollen som den voksne, ligesom morens engagement i bogens slutning mangler struktur og beskrivelse. Dertil kommer, at de to børn i tanke og tale er gjort for voksne og fornuftige.