”Jeg arbejder i dag bevidst med sproget i biologi”

"Jeg arbejde meget med hverdagsforståelse, da jeg havde biologi på læreruddannelsen, hvilket var utrolig interessant. Jeg kender det fra mig selv, jeg forstår bedre stof, hvis det bliver illustreret gennem billeder. Det var derfor naturligt for mig, at dykke ned i, hvordan man som lærer kan fortolke sproget i biologiundervisningen", siger vinderen, der har biologi som linjefag og dansk som sidefag.

Camilla Trankjær har både en forkærlighed for den naturvidenskabelige verden og den humanistiske verden. Som lærerstuderende var hun interesseret i at undersøge, hvordan de to verdener leger sammen, fordi de som udgangspunkt ikke opfattes som metodisk jævnbyrdige. Hun har derfor i sit projekt arbejdet ud fra problemformuleringen: "Hvad kendetegner biologifagets sproglige dimension, og hvordan kan sprog og analogier understøtte elevernes abstraktionsniveau gennem undervisningen, så de kan opnå naturvidenskabelig erkendelse?". En opgave, der indbragte hende førstepladsen for årets bedste bachelorprojekt på lærerprofession.dk

PD-vinder; "Undervisningsdifferentiering er den største pædagogiske og didaktiske udfordring"

Billedsprog i biologi

I bacheloropgaven tegner hun et mentalt billede af, hvordan man som lærer kan arbejde med besjælinger og andre humanistiske arbejdsredskaber i biologiundervisningen for at gøre stoffet nemmere for eleverne at relatere sig til. Camilla Trankjær forklarer:

"I et forløb om proteinsyntesen kan man eksempelvis arbejde med rollespilsteknikker, hvor nogle af eleverne spiller protein, ribosomer, enzymer eller andre faggrupper. Det vil give eleverne en mere levende undervisning end kun at gennemgå det bogligt, hvilket samtidig hjælper de elever, der finder naturvidenskabeligt stof udfordrende".

Camilla Trankjær gør dog opmærksom på, at man skal være meget bevidst om, hvilke humanistiske teknikker man anvender, især i forhold til naturvidenskabelige artikler, der kan have et antropocentrisk og antropomorfisk udgangspunkt.

"Ved for eksempel at anvende billeder til at få eleverne til at forstå naturvidenskabeligt stof, skal man som lærer være opmærksom på, at billeder også kan give eleverne forvrængning af virkeligheden", siger hun og fortsætter: "Immunforsvaret kan ses som et vagtterræn og kroppen som fæstning, hvor de hvide blodlegemer er soldaterne, der forsvarer fæstningen. Men der er jo ikke decideret tale om en fæstning med agtpågivende soldater. Det abstrakte symboliseres i menneskelig form og en verden, de i forvejen kender".