Ja eller nej? To lokale lærerformænd om den nye overenskomst

”Jeg stemmer ”NEJ” til overenskomsten”.

Sådan skriver Thomas Agerskov, der er formand for Gladsaxe Lærerforening, på Facebook.

Han er nemlig ikke tilfreds med den lønstigning, lærerne vil få med overenskomsten.

Han ærgrer sig over, at 150 millioner kroner af den samlede ramme på 8,8 procent går til en kompetencefond, hvorfra lærerne kan søge om efteruddannelseskurser.

Thomas Agerskov havde gerne set, at de penge var røget direkte i lønposen ” i en tid, hvor store prisstigninger for længst har gnavet i lønnens værdi”, som han skriver, og hans budskab er klart. ”Drop kompetencefonden og giv os højere lønstigninger med det samme”.

”Det er et faktum, at lavere løn bliver prisen for retten til kurser. Jeg havde håbet på (…), at der ville komme betydelige ekstra penge i kompetencefonden, hvis vi puttede et beskedent beløb 'i kassen'. Men nej …. Sådan gik det desværre ikke”, skriver Thomas Agerskov, der mener, at arbejdsgiverne i stedet burde betale for de ansattes kompetenceudvikling.

Kompetencefonden er i skruet sådan sammen, at kommunen/skolen skal medfinansiere bevilgede kurser med 20 procent. Så i praksis er der 187 millioner kroner årligt fra næste år, som lærerne vil kunne få faglige kurser og vikardækning for.

Haderslev: "Jeg tror, at det er rigtigt set, at vi skal gå nye veje"

I Haderslev Lærerkreds ser formand Jesper Skovsbøl Rasmussen anderledes positivt på den nye overenskomstaftale, og hans anbefaling er ”et klart ja”.

Han mener først og fremmest, at de omdiskuterede 8,8 procent er et ”rigtig godt to-årigt resultat”, som han siger. Og spørger man ham, er kompetencefonden et vigtigt skridt i den rigtige retning.

”Jeg kan da godt forstå, at man kan tænke, 'hvorfor skal vi egentlig bruge 150 millioner i lønmidler på en kompetencefond?', men når man kigger på hvor lille en procentdel, det er af de samlede lønmidler, og samtidig husker på, hvor mange år vi uden held har prøvet at få mere efteruddannelse til lærerne, så tror jeg, at det er rigtigt set, at vi skal gå nye veje”, siger kredsformanden fra Haderslev.

Som regnestykket ser ud nu, rækker de 150.000.000 kroner hvert år til, at cirka én ud af fire lærere kan komme efteruddannelse i seks dage. Der bliver med andre ord ikke disket op med finansieret efteruddannelse til alle lærere fra dag ét med den nye aftale, og Jesper Skovsbøl Rasmussen håber da også, at der kommer flere penge til efteruddannelse over tid.

”Jeg håber da, at arbejdsgiverne ser potentialet i det og får lyst til at bidrage”, siger han.

”Jeg elsker vores solidariske løndannelsesprincip”

De to kredsformænd er overvejende positive overfor, at der i den nye aftale er indført et såkaldt almentillæg på 7.500 kroner om året, der fra næste år kan ses på lønsedlen hos lærerne i den almindelige folkeskole og altså kommer oven i lønstigningen 1. april i år på ca. 2300 om måneden for en gennemsnitslærer.

”Det er virkelige virkelig godt set med det almentillæg”, siger Jesper Skovsbøl Rasmussen.

Han er egentlig tilhænger af procentvise lønstigninger, men når lærerne på specialområdet får tillæg, imens lærerne på almenområdet ikke har haft det, skaber det en uheldig afstand imellem de to grupper, forklarer han.

”Jeg går meget ind for procentvise lønstigninger, men det betyder også bare, at lønudviklingen på specialområdet ligesom er stukket af over tid, så hver gang lærerne på specialområdet har fået procentvise stigninger, så er afstanden til almenområdet bare blevet større og større”, siger han og konkluderer,

”Så det er rigtig godt at man har lavet en løsning, der gør det gab mindre”.

Gladsaxes formand: "Statsansatte bør stemme ja"

Thomas Agerskov er enig i, at det er godt, at der bliver gjort noget ved løngabet, men påpeger, at dem, der arbejder som konsulenter er blevet forbigået i den del af aftalen og derfor ”står overfor en meget skidt lønudvikling”, som han siger.

Selvom Thomas Agerskov stemmer nej til den kommende overenskomst, anbefaler han sine kollegaer på det statslige område at stemme ja.

De statslige overenskomster plejer traditionelt set at være dårligere, men denne gang er det anderledes. Imens lærerne i kommunerne stiger 4 procent i løn fra 1. april i år (plus 1,74 procent til oktober, red.), stiger de statsansatte med 5,9 procent med det samme, forklarer han.

”I øvrigt anbefaler jeg vores medlemmer på statslig overenskomst at stemme ”ja”. Her er resultatet bedre, end det plejer. Høj lønstigning med det samme, meget lavere reststigning. Godt forhandlet!”, skriver han på Facebook.