It, undervisning og filosofi

"Filtret ind" er ambitiøs i sin form, for den sigter ikke mod kun at levere én bestemt mening eller henvise til eksemplarisk anvendelse af et robust design til undervisning, men arbejder mod at transformere. Bogen vil have læseren til at ændre perspektiv, være nysgerrig og kritisk handlende. Med et populært udtryk vil bogen give læseren mulighed for agency, det vil sige mulighed for at handle og begå sig med digitale teknologier i en underviserkontekst.

Bogens basis er en række cases med anvendelse af teknologi i alt fra VR til flipped learning og digital læsning. Disse cases bliver udrullet og perspektiveret i forhold til Bruno Latours aktør-netværks-teori og i en gentagen metafor for det komplekse i netværk, hvor rihzomet (de trådede rødder under visse planter) spiller en stor rolle. Bogens forfatter, Johannes Fibiger, bringer læseren fra Bob Dylan til et flys sorte bokse forbi Niels Bohr og tilbage til de gamle grækeres myter om Pandoras boks/æske som en gennemgående metafor for de gode og dårlige sider, teknologien bringer med sig.

Det hele serveres elegant og på en jordnær måde, så de utallige nævnte teoretikere og filosoffer og andet nævnt godtfolk giver mening og liv til stoffet i bogen. Når jeg læser bogen, så dukker associationer op til værker som "En kort historie om næsten alt", "Lille verdenshistorie" og "Ergo". Bøger, som alle udfolder komplekse fortællinger, der samles og serveres på en lettilgængelig vis. Bogen vil formentlig bidrage og gøre nytte på læreruddannelsen, for pædagogiske it-vejledere, studerende på videregående uddannelser med it-didaktisk baggrund eller undervisere på videregående uddannelser.

Bogen er en mindre tour de force i teori, metaforer og teknologi. Når bogen så i mål? Svaret er både-og, hvilket formentlig vil være helt i bogens ånd. For det kommer naturligvis an på øjnene, som ser. Hvis man som jeg begejstres over den gode fortælling og synes, at det er fantastisk, når de klassiske teorier bliver udfoldet og anvendt i en digital kontekst, ser man efter endt læsning sandsynligvis verdenen i et lidt mere Ant’sk perspektiv. Er man mere til færdige forløb og mindre filosofiske betragtninger, så vil man måske sidde tilbage og tænke, at Wittgenstein muligvis er spændende nok, men at der er for langt fra hans tænkning til navigationen rundt i Aula.