Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Islandske lærere skal uddannes på masterniveau

I Island er der vedtaget en ny lov om, at alle lærere i børnehaver, folkeskoler og på gymnasieniveau skal have en femårig universitetsuddannelse. Det forhøjer lærernes status i samfundet, mener uddannelsesleder og lærere i Island.

Ingibjörg Kristleifsdóttir og Jóhannes Þór Skúlason fra den islandske lærerforening glæder sig over, at læreruddannelsen bliver på masterniveau. Det vil øge lærernes status, mener de

Foto: Louise Knuth Pedersen
Louise Knuth Pedersen
Start debatten
11. august 2008, kl. 15:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Loven blev vedtaget den 12. juni i år, og Islands Universitet er nu i gang med at bestemme indholdet i uddannelsen.

"Det er en spændende opgave, som vi er begyndt at arbejde med. Vi skal blandt andet finde ud af, hvor stor en del af uddannelsen, der skal være pædagogik, og hvor meget der skal være fag, inden den træder i kraft", siger leder af læreruddannelsen på Islands Universitet, Halfdís Ingvarsdóttir.

Ny uddannelse øger lærerne status

Den islandske læreruddannelse i dag er en bacheloruddannelse på tre år på universitetet. Halfdís Ingvarsdóttir forventer, at arbejdet med at definere uddannelsens indhold vil være færdigt ved årsskiftet til 2009.

Hun glæder sig over beslutningen om den nye uddannelse og håber, den kan forhøje lærernes status i samfundet.

"Det bliver en bedre uddannelse med mere forskning, og som giver lærerne højere status. I dag er det sådan, at man kan finde på at sige 'jamen hun er da så intelligent, hvorfor vil hun så være lærer og ikke jurist?'", siger hun.

Tilfredshed blandt lærerne

Også lærerne forventer, at den nye uddannelse vil forhøje deres status. Det er et skridt imod, at læreres professionen bliver sidestillet med for eksempel lægers eller advokaters, mener Ingibjörg Kristleifsdóttir og Jóhannes Þór Skúlason fra den islandske lærerforening Kennarasamband Íslands (KI).

De frygter ikke, at læreruddannelsen bliver akademiseret på bekostning af det praktiske.

"Vi behøver mere forskning, og universitetet må sammensætte uddannelsen, så den kombinerer det praktiske med det akademiske", siger Jóhannes Þór Skúlason. Han underviser i grundskolen og sidder i bestyrelsen i KI's grundskolelærerforening.

Ingibjörg Kristleifsdóttir, som er næstformand i KI's børnehavelærerforening, er enig og roser Islands undervisningsminister Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir.

"Vi er meget glade for den nye uddannelse og positive over for undervisningsministerens tiltag. Hun arbejder sammen med lærerne og har høje ambitioner for uddannelsen", siger Ingibjörg Kristleifsdóttir.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Islandske lærere skal uddannes på masterniveau

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS