Invitation til kritisk refleksion, diskussion og udforskning af lærergerningen

Lyrikeren Pia Tafdrup skriver i digtet Mellem altid og aldrig:

”Mellem altid og aldrig

er det at tingene sker

et åndeløst sekund

når man mindst venter det

forandres verden”

Der sker altid noget på sidelinjen og i mellemrummene og i pauserne. Det gælder også i skolen og hvis skal undervisningen lykkes, så må der være et vist fokus på alt det, der sker i mellemrummene.

I forordet til Læreren som udforskende praktiker, skriver redaktørerne: ”Pointen med bogen er ikke at pålægge lærere endnu en opgave, men at udvikle, fokusere og kvalificere det, som lærere allerede gør og må gøre for at lykkes med deres opgaver som lærere. Alt det ’mellemrumsarbejde’ som handler om løbende at undersøge og justere på betingelserne for deltagelse i klassen, hvilket er nødvendigt for at få undervisningen til at lykkes, men som ofte ikke synliggøres eller prioriteres. Dette kalder vi for lærerens udforskende og udviklende faglighed.”

Der er 11 kapitler i bogen. Efter en indledning fra redaktørerne kommer første kapitel, der gør rede for den teoretiske baggrund. 'Psykologien i skolen' er overskriften og kapitlet giver læseren et billede af, hvorvidt indholdet i resten af bogen vil være relevant stof for en selv.

De fleste kapitler indledes med ordene: ”I dette kapitel vil vi….” og herefter følger der en case fra skolens hverdag. Denne case refereres der til i den mere teoretiske gennemgang af kapitlets emne. De fleste kapitler afsluttes med et par klare og genkendelige gule sider med studieopgaver, forslag til videre læsning og referencer til kapitlets teori, som indeholder langt flere titler. Det gør det overskueligt at bruge bogen (eller et enkelt kapitel) i undervisningen af lærerstuderende eller i efter– og videreuddannelsen af lærere. Man finder som læser en relation til skolens hverdag, samtidig med at der er teoretisk belæg for de synspunkter, dilemmaer og problemstillinger, der behandles i kapitlet.

Et eksempel på en case findes i kapitel to, hvor casen er Amina, som er en elev, der har det svært. ”Amina er 13 år og går i 7. klasse. Amina går ofte hjem fra skole før skoledagen er slut. Hun fortæller, at hun får ondt i maven. Fagligt er Amina nogenlunde med, men hendes manglende engagement og tilstedeværelse begynder at få betydning for hendes muligheder for at leve op til de stigende faglige krav i udskolingen.” Og så hører man hvilke overvejelser klasselæreren gør sig.

Det går som en klar linje gennem alle kapitler, at der sker virkelig meget i skolen set fra et børneperspektiv. Ofte ses alle problemløsninger ud fra et voksenperspektiv, men her i bogen søger man at få samarbejde, fællesskab og børneperspektivet med ind som vinkler på de mange udfordringer og problemstillinger. Det er ikke altid en diagnose, der er løsningen. Til tider - faktisk meget ofte - sker der så meget betydningsfuldt i de sociale mellemrum blandt eleverne, at det netop bliver nødvendigt med et samarbejde for at nå frem til en løsning.

Det er glædeligt, at der sættes fokus på betydningen af det store arbejde, der leveres dagligt af lærere, der ikke ”blot” er faglærere, men også fungerer socialarbejdere, vikariende familieautoriteter, lægdommere, konfliktmæglere og meget mere. Det er ”lærerens udforskende faglighed”, der her får plads.

Læreren som udforskende praktiker er en bog, der kan være en grundbog for lærerstuderende i faget Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik. Det er en bog, der kan anbefales til faget, men også til efter-videreuddannelsesforløb for lærere - i hvert fald udvalgte kapitler.

Tingene sker, fællesskabet lever, relationerne dannes, trivslen øges eller mindskes, motivationen lever eller dør og undervisningen lykkes lige netop ”mellem altid og aldrig”, når man mindst venter det.

P.S. Men hvorfor er forsiden holdt i så vege, blege, ferske farver? Rosa, brun og grøn i to nuancer. Det er en bog, der har et indhold med fokus på handlemuligheder. Det kunne markeres med skarpe, klare kulører, der lyste hverdagen op.