Gennem en årrække har lærere fra Danmarks Lærerhøjskole i Esbjerg og Sløjdhøjskolen i Esbjerg samarbejdet om at gennemføre kurser for lærere, hvis indhold har været arbejdet med praktisk-musiske fag i undervisning og læreproces og med almen didaktiske problemstillinger.
Desuden har nogle af de samme personer været involveret i Undervisningsministeriets indsatsområde om integrering af den praktisk-musiske dimension i undervisningen som forskere og konsulenter.
Erfaringerne og perspektiverne fra denne virksomhed formidles i en række artikler, som tilsammen udgør en smuk, læseværdig og begrebsafklarende bog.
Nogle af artiklerne fremstår især som teoretisk afklarende. Her vil jeg fremhæve Carl Johan Schnedler: 'Personlig viden og håndens arbejde'. Med udgangspunkt i pottemagerhåndværket analyseres læreprocesser i den praktiske fremstilling med inddragelse af M. Polanys begreber om eksplicit og tavs viden. Med det æstetiske kriterium: Form, funktion og kontemplation som afsæt diskuterer forfatteren forholdet mellem kunst og håndværk og konkluderer, at alene det semantiske kriterium måske kan udgøre en skillelinie. Imidlertid er hans ærinde snarere et opgør med elitismen i denne distinktion og ønsket om i det hele taget at komme ud over den klassiske dualisme mellem ånd og krop og modsætningen mellem kunstnerisk tænkning og videnskabelig tænkning. 'For læreprocesserne i skolen betyder det, at vekselvirkningen mellem sanselige symbolformer og sprogligt analytiske symbolformer bliver omdrejningspunkt for en praktisk og eksperimentel undervisnings tilrettelæggelse'.
Med dette udgangspunkt giver hovedparten af bogens øvrige artikler konkret indblik i, hvordan en sådan vekselvirkning kan finde sted, dog med hovedvægten på læreprocesser i sanselige symbolformer, sådan som de er udfoldet på kurserne for lærere.
Som læser får jeg stor lyst til at deltage i det beskrevne arbejde med former, farver og bevægelse. Jeg er mere usikker på, hvad en læsning om disse arbejdsformer kan bidrage til, vel helt i tråd med bogens budskab. Æstetiske læreprocesser fordrer kropslige handlinger og fordybende eksperimenter med materialer og forarbejdningsformer, og lærernes egne erfaringer med disse processer fremmer deres forudsætninger for at kunne inspirere og vejlede eleverne. Det er desuden et gennemgående budskab, at det er engagementet, den direkte motivation, den enkeltes egne behov, der er udgangspunktet for æstetiske læreprocesser. At finde og formulere engagementet er således det centrale for de eksperimenterende arbejdsformer.
Bogens sidste artikel, ogå skrevet af Carl Johan Schnedler, beskriver erfaringerne med udviklingsarbejder i folkeskolen. Artiklen konkluderer, at lærere godt tør, og at de erfaringer, lærere gør med at inddrage den praktisk-musiske dimension, generelt kvalificerer deres læringsbegreb.
Invitation til at eksperimentere - om æstetiske læreprocesser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.