Intet dobbeltspil i Forligsen, siger forhandlingsleder

"Jeg mente, at hovedorganisationerne var enige", siger han til Folkeskolen.dk.

Anni Herfort selv forklarer, at hun undervejs havde sagt fra over for forlodsfinansieringen. Men at der var et flertal imod hende.

"Jeg beklager, at jeg er blevet en del af den problemstilling, der åbenbart er omkring Anni Herforts rolle under forhandlingerne om overenskomsten i Forligsinstitutionen", siger Poul Winckler. "Jeg er ked af, hvis det er mine udmeldinger, der er skyld i det. Det er urimeligt, for Anni har kæmpet hårdt for sit bagland".

Sådan lyder ordene fra forhandlingslederen i KTO-forhandlingerne omkring overenskomsten for kommuner og amter, Poul Winckler.

Baggrunden for hans udmelding er en artikel i Weekendavisen.

Artiklen siger, at Anni Herfort under forhandlingerne ikke sagde nej på det tidspunkt i forhandlingerne, hvor det endelige mæglingsforslag blev strikket sammen. Hun lurepassede, lyder de anonyme beskyldninger - hvorefter hun gik hjem og anbefalede sine medlemmer at stemme nej. Hensigt: At redde sin formandspost.

Da Poul Winckler kom ud af dørene i Forligsinstitutionen og fortæller om forslaget til pressen, sagde han nemlig, at et enigt forhandlingsudvalg stod bag ham. Ifølge artiklen betød det, at Anni Herfort ikke har gjort opmærksom på, at hun var imod.

Poul Winckler, som ledede forhandlingerne, forklarer, at han i slutfasen slet ikke spurgte Anni Herfort.

Reglerne er, at han skal have ja fra de tre hovedorganisationer, ikke fra hver enkelt organisation. Og da BUPL og Dansk Sygeplejeråd sagde ja, vidste han, at der var flertal også i FTFs forhandlingsgruppe.

"Der var ingen tvivl om, hvor Anni Herfort og lærerne stod. Det var klart gennem hele forløbet. Jeg burde måske have sagt til pressen, at et flertal i forhandlingsudvalget stod bag mig - i stedet for at sige enigt. Men her tænkte jeg altså på de tre hovedorganisationer, som jo var enige", forklarer han.

De tre hovedorganisationer er LO, FTF og AC.

Anni Herfort selv forklarer:

"Jeg har ikke vetoret, og de andre havde et flertal. Men alle vidste, at jeg ikke kunne acceptere forlodsfinansieringen. Det havde jeg sagt flere gange undervejs. Bagefter spurgte journalisterne. Her sagde jeg ikke noget i første omgang. Jeg mente, at det var rigtigst at fremlægge mine synspunkter for hovedstyrelsen, der sad og ventede på mig. De skulle ikke høre det via pressen", siger Anni Herfort.