Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

International tænketank: Lærere skal professionaliseres

Uddannelsesledere fra hele verden mødtes i går på DPU for at diskutere læreruddannelse. Tænketanken kalder på anerkendelse af lærerjobbets kompleksitet og på en professionalisering af faget. Uddannelse skal ses som en investering, ikke en udgift.

Den internationale tænketank mødes igen om et år i Korea

Foto: Jakob Carlsen
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
19. august 2008, kl. 02:32

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Politikere og forskere glemmer ind i mellem, at modtagerne af forskningen og reformerne er dem, der står ude i praksis - lærerne. Det er dem, der skal ændre den måde at undervise på, som de har udviklet gennem mange år. Og hvor godt har man forberedt og støttet dem?", lød det fra formanden for den internationale alliance af uddannelsesledere, professor Savanan Gopinathan fra Singapore.

Tove Heidemann om den internationale dimension

Derfor er alliancens første anbefaling, at læreres arbejde i højere grad skal anerkendes som komplekst og krævende.

"Man skal skabe en redefineret professionalisme, som anerkender den intellektuelle dimension, en balanceret autonomi, kontrol og ansvar, refleksion og konstant læring som vigtige kendetegn i det 21. århundredes lærerjob".

Lærerne er den vigtigste byggesten

Alliancen består af uddannelsesledere fra ni lande, og det første års emne har været læreruddannelse. Årsagen til, at netop dette emne blev valgt er, at en rapport i december sidste år konkluderede, at intet uddannelsessystem kan være bedre end kvaliteten af dets lærere. Alliancens arbejde, som mundede ud i et seminar på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, bliver samlet i en rapport til november. Herfra præsenterede Savanan Gopinathan yderligere tre anbefalinger.

Det er nødvendigt at finde nye måder til at rekruttere til og udvikle læreruddannelserne. Der skal være flere veje ind i uddannelsen, så man ikke lukker af for de lidt ældre, som altid har haft en drøm om at blive lærere.

Uddannelsen skal heller ikke stoppe, når lærere begynder at arbejde. I stedet anbefaler alliancen livslang læring og programmer, der støtter de nyuddannede. Fx i form af mentorprogrammer, som Singapore har stor succes med.

Og endelig skal læreruddannelsen bygge på stærke partnerskaber med skolens interessenter. Partnerskaber med skoler, med andre fakulteter og med andre lande. Og regeringerne skal arbejde på at facilitere disse partnerskaber.

Uddannelse er en investering

Singapore har haft formandsskabet, som nu overgår til Danmark, og professor Savanan Gopinathan fik også lejlighed til at fortælle lidt om, hvordan Singapore har reformeret sit uddannelsessystem. I anerkendelse af, at det er et lille land med meget store naboer, som derfor ikke kan konkurrere på mængde, har regeringen valgt at investere kraftigt i uddannelsessystemet. Man har arbejdet på at få mere kreativitet og gruppearbejde ind i undervisningen, og satset rekruttere og uddanne de bedste lærere til skolerne.

"Uddannelsesområdet må ikke ses som en udgift på linje med andre statslige udgifter. Uddannelse skal ses som en investering. Vi har ganske enkelt ikke råd til alternativet. Ikke at investere i uddannelse er en sikker vej til fiasko", siger Savanan Gopinathan til folkeskolen.dk.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

International tænketank: Lærere skal professionaliseres

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS