International opbakning til dansk træning af forældre til børn med ADHD

ADHD-foreningens forældretræningsprogram Kærlighed i Kaos kan være med til at imødekomme samfundets stigende behov for at hjælpe familier med ADHD. Det fremgår af en netop publiceret forskningsartikel i Journal of Abnormal Child Psychology, skriver ADHD-foreningen. Forskning dokumenterer, at programmet får forældre til børn fra tre til ni år til at opleve øgede forældrekompetencer, mere overskud i hverdagen, færre konflikter og en større optimisme omkring barnets fremtid. Siden 2011 har ADHD-foreningen haft 592 forældre i træningsforløb 27 steder i Danmark, og foreningen oplever stadig stor efterspørgsel.

adhd.dk: Kærlighed i Kaos får international anerkendelse