Interessen for sundhedsbachelor stiger fortsat

Endnu engang er søgningen til professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed steget, og den internationale uddannelse Bachelor of Global Nutrition and Health fik 50 procent flere ansøgere end sidste år ved Kvote 2-fristen 15. marts.

"Når vi helt uvidenskabeligt spørger de studerende, som lige er startet på uddannelsen, svarer de, at det er fordi, de gerne vil arbejde med mennesker og deres sundhed. De vil gerne være med til at bryde kurven for antallet af overvægtige. Det spiller nok også ind, at de selv synes, at det er et spændende emne at lære mere om", lyder forklaringen fra uddannelsesleder hos Karen Søndergaard, ernærings- og sundhedsuddannelserne på professionshøjskolen Via i dagens kommentar her på det faglige netværk. Men hun tilføjer også, at medierne fokus på ernæring og sundhed er med til at skubbe på udviklingen.

Kommentar: Populær uddannelse

Det er professionsbacheloruddannelsen i Haderslev, på UC Syddanmark, der har haft den mest markante stigning i antallet af kvote 2-ansøgninger. Her er antallet af ansøgere med ernæringsuddannelsen som førsteprioritet næsten fordoblet, fra 43 til 82 ansøgere. På Metropol på Frederiksberg, det tidligere Suhr's, er ansøgertallet stagneret, men her er førsteprioritetssøgningen til den globale bachelor til gengæld steget med hele 52 procent.

De første færdige med ny international bacheloruddannelse

Se alle tallene via linket til højre.