Interessant og provokerende fagsyn

"Fagdidaktik i historie" er en letlæst bog, og tankerne i bogen ligger fint i tråd med den udvikling, der er omtalt tidligere i forbindelse med både Børnenes Arbejdermuseum og "Museernes læringspotentialer"/"God praksis", hvor det gennemgående træk er, at historie hverken er en absolut eller statisk størrelse, men giver os forskellige fortællinger, der opfattes individuelt til forståelse af tilværelsen omkring os. Og netop at disse fortidsfortolkninger gør os klogere på, hvem vi er, og hvorfor vi handler, som vi gør.

Bogen søger at nedbryde grænserne mellem historieundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og kommer med et par helt konkrete eksempler på forløb i henholdsvis 3.-7. klasse og 8. klasse - 3.g, og et gennemgående træk er netop historiebevidsthed. Et væsentligt punkt i historieundervisningen er vel også at søge at skabe forbindelse mellem elevens egen tid og "den traditionelle store historie". Et aldeles anvendeligt forslag hertil er "cv som historiefortælling", hvor bevidstheden kommer til at spille en stor rolle. Glem kongerækken og de gamle anekdoter om Christian 4., og lær eleverne om baggrunde og sammenhænge - det er det, der ifølge forfatterne er det vigtige i historieundervisningen.

Den "gode historie" er nu efter min mening ikke helt at foragte, ikke mindst når man tænker på de yngre elever. Men det må også siges at være acceptabelt at arkivere kongerækken, når blot man ved, hvor man kan finde den. Og mon ikke udenadslæren allerede er anbragt i reolen.

Fagets historie gennemgås i korte træk, og det nævnes, at den kildebaserede historieundervisning aldrig slog igennem i 1970'erne. Og vi er nok en del, der kan huske, at man i 1970'erne med Ritt Bjerregaard som undervisningsminister indførte faget orientering, der skulle baseres på disciplinerne fra henholdsvis historie, biologi og geografi. Problemet var blot dengang, at substansen manglede, for netop disse tre selvstændige fag havde man afskaffet i nytænkningens højhellige navn. Der kom da også en politisk modreaktion, da der under Bertel Haarder blev udarbejdet en ny læreplan for faget.

Der ligger dog store udfordringer og venter på at blive løst. Mange traditionelle lærebogssystemer tilgodeser ifølge forfatterne ikke de krav, der er, med hensyn til kildelæsning og dermed en historisk bevidstgørelse. Og internettet kan, hvor troværdigt det end kan forekomme, være svært at få eleverne til at forholde sig kritisk til.