Med de interaktive tavler får eleverne mulighed for at lære ved hjælp af billeder og lyd. Samtidig kan lettere vise, hvad de har lært ved hjælp af videoklip eller lydoptagelser.
Formålet med projektet er at undersøge, om døgnanbragte børn og unge med massive indlæringsvanskeligheder kan få mere ud af undervisningen, hvis den bliver understøttet af moderne teknologi.
"Mange af eleverne har svært ved at overskue bunker af løse papirer. Med den interaktive tavle kan læreren blandt andet gemme undervisningen på computeren, så eleverne senere kan hente materialet frem og reflektere over det, der blev skrevet på tavlen", fortæller Marie Hultberg, der er undervisningsfaglig konsulent i Region Midtjylland og koordinator for projektet.
Projektet evalueres løbende
Projektet med de interaktive tavler bliver evalueret løbende gennem det næste halve år. Lærerne fra de syv specialskoler indgår desuden i et netværk, som udveksler erfaringer undervejs i forløbet.
Skolestyrelsen har skudt 450.000 kroner i projektet, og Region Midtjylland bidrager med et tilsvarende beløb.
Interaktive tavler skal sikre specialelever et større udbytte
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.