Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Danmark er blandt de rigeste og nok også lykkeligste lande i verden. Alligevel er vi godt i gang med at gøre barndommen i Danmark markant dårligere. 

Mistrivslen raser, anvendelsen af psykofarmaka stiger, og vi bliver dårligere til at bryde den negative sociale arv. Op mod hvert sjette barn forlader grundskolen uden at kunne læse, skrive og regne på basalt niveau, og hver femte unge fuldfører ikke anden uddannelse end folkeskolen.

Udviklingen går simpelthen i den forkerte retning, og vi kan ikke være det bekendt. Vi må og skal prioritere vores børn og unge. Der er behov for en ny generationskontrakt, som jeg beskriver i min nye bog af samme navn. En kontrakt, hvor vi voksne generationer tager ansvar for at rydde op i klima og miljø og for vores børn og unges trivsel og læring. Det er essentielt for, at vi kan give et bedre Danmark videre til de næste generationer.

For at genere social mobilitet og bryde den negative sociale arv, er det afgørende med de tidlige og forebyggende indsatser, og derfor skal vi bruge flere ressourcer på vores uddannelser og institutioner. Det gælder flere økonomiske såvel som menneskelige ressourcer. Derfor har vi radikale netop, som en del af vores kommende finanslovsforslag, foreslået at afsætte en ekstra milliard årligt til skoler og daginstitutioner. En børnemilliard, der skal gå til tidlige og forebyggende indsatser i daginstitutioner og skoler. Og sikre, at kommunerne ikke behøver at spare i en sådan grad, som de gør i øjeblikket.

Vi svigter børnene

Men der skal mere til. Vi har i Danmark en stolt og stærk tradition for uddannelse fra abc til ph.d. med fokus på at gøre vores børn og unge til ansvarlige, selvstændige og selvtænkende mennesker. 

Den tradition er essentiel for vores samfund. Vi har ikke blot ret til, men pligt til at uddanne os. Det er et vidtgående krav, der frisætter det enkelte menneske og gør os i stand til at tage ansvar for både en selv, ens næste og fællesskabet. Dette grundsyn på mennesket som individer, der udfolder sig til gavn for fællesskabet, er fundamentalt for vores samfund, vores demokrati og vores personlige lykke.

Alligevel svigter vi børnene og denne tradition. Vi sætter i dag de bogligt udsatte og udfordrede elever under et enormt pres med konstante tests, prøver og elevplaner. De mindes om alt det, de ikke kan, i stedet for at fokusere på det, de er dygtige til. Det virker kontraintuitivt og bagvendt. Vi er nødt til at sætte ind med en ny tilgang og nye tiltag, der sætter både skoler, lærere og elever fri.

Mere efteruddannelse og længere praktik

For det første skal vores lærere tilbydes bedre muligheder for efteruddannelse både med henblik på den teknologiske udvikling, de mange nye diagnoser og den stigende mistrivsel. Herudover bør praktikken for lærerstuderende gøres både længere og mere fagligt fokuseret. Og sidst men ikke mindst skal vi tage diskussionen om inklusion af alle børn alvorligt igen.

Det bedste ved inklusion er, at de voksne netop leder efter alt det, som eleverne kan fremfor det, de ikke kan. Men i dag udsultes den almindelige skole for at kunne levere på det stødt voksende specialområde. Skal inklusion lykkes kræver det både flere lærertimer til eleverne og bedre færdigheder hos lærerne, der til gengæld skal have den faglige frihed til at sætte ind, hvor det virker. Fri af test og snærende læringsmål. Der er allerede mange gode erfaringer at trække på, men det kræver ressourcer. 

Vores håb er, at den milliard, vi foreslår til kommunerne, allerede næste år kan være med til at sikre bedre forhold for børn i skoler og institutioner og gribe de, der har det svært, inden de får brug for specialhjælp. Men frem mod 2030 er der brug for endnu flere ressourcer, både til efteruddannelse og løft af både daginstitutioner og skoler.

Tænk, hvis vi lovede alle vores børn nye rammer for et bedre børneliv, og de udsatte børn en reel adgang til skolen med lige muligheder for alle. Tænk, hvis vi faktisk afgav det børneløfte og satte ressourcer af til det. Tænk, hvis vi satte skolerne og lærerne fri til at indfri det løfte ud fra deres egen faglighed og virkelighed.

Lad os få den danske folkeskole til at leve igen – for alle.

'Generationskontrakten' udkom 12. september på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 4-600 ord til debat@folkeskolen.dk