Ingen akut lærermangel

Kommunerne giver mange forklaringer på, hvorfor netop de ikke er ramt af den famøse lærermangel. Svar som beliggenhed tæt på et lærerseminarium og en aktiv personalepolitik går igen.

Rundspørgen, som 240 kommuner har svaret på, viser dog paradoksalt nok, at mens flertallet af kommunerne altså ikke selv synes, de døjer med lærermangel, så har de en formodning om, at nabokommunen gør det.

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen afviser dog, at lærermanglen er aflyst.

"Jeg tror kun, vi har set toppen af problemet", siger han til Danske Kommuner og påpeger, at store årgange af lærere forventes at gå på pension eller efterløn i de kommende år.

Danmarks Lærerforening er derimod ikke forbløffet over resultatet.

"Vi har kun en mild form for lærermangel. Med de tiltag, der allerede er taget, såsom øget optag på seminarierne, meritlæreruddannelsen, hvervekampagner og en seniorpolitik, der skal få de ældre lærere til at blive længere på arbejdsmarkedet, så tror jeg, vi har indkapslet problemet", udtaler Lars Blom Salmonsen, økonomisk konsulent i DLF, til Danske Kommuner.

En undersøgelse, som DLF lavede i 2002, viste, at cirka 1.500 stillinger var besat af uuddannet arbejdskraft. Det vækker bekymring hos KL

"Selvom kommunerne ikke anser det for et stort problem, hvis de har én uuddannet inde i et vikariat på hver af landets skoler, så bliver det alligevel til mange stillinger på landsplan", udtaler Mikkel Haarder, souschef for KLs kontor for kompetenceudvikling.

Han definerer samtidig lærermanglen som det antal uudannede, der er ansat i lærerstillinger. Ikke antallet af ubesatte stillinger.

Samtidig med, at Nyhedsmagasinet Danske Kommuner kan afsløre, at flertallet af kommunerne afviser, at der skulle være en akutmangel, kan Folkeskolen i denne uge dokumentere, at ledigheden blandt nyuddannede lærere er mere end fordoblet på et år.