Fem år og 45 millioner.
Det er, hvad det har kostet Nyborg Kommune i tid og penge at få styr på indeklimaet på alle kommunens 6 folkeskoler.
Nyborg er ikke en velhaverkommune, men pengene er rigtigt godt givet ud, mener borgmester Kenneth Muhs (V).
”Det betyder jo, at vi får en bedre afvikling af undervisning og en større grad af opmærksomhed fra eleverne. Timerne forløber jo på en helt anden måde, end hvis eleverne ikke har ilt til hovedet. Så bliver de jo trætte og uopmærksomme. Så vi valgte at sætte pengene af til at løse den opgave i bidder, så vi kunne få installeret ordentlig ventilation på vores skoler”, siger han.
Professor: ”Det er meget usædvanligt”
For de uindviede kan det måske lyde som en meget lille sejr at sikre kommunens skolebørn et indeklima, der lever op til myndighedernes anbefalinger. Men at en kommune lykkes med at få styr på indeklimaet på samtlige skoler er et særsyn, påpeger flere eksperter.
”De fleste kommuner laver en gradvis renovering over mange år. Det tager jo lang tid at udføre, og er ikke bare sådan lige. Så at Nyborg er nået i mål med alle skoler, det er meget flot. Det kan de da godt være stolte af”, siger Anne Gade Iversen, der er projektchef i Realdania.
Hun har i årevis har arbejdet med kortlægning og strategi for udbedring af indeklima på kommunernes skoler. Hun kan ikke umiddelbart komme i tanke om andre kommuner, der ligesom Nyborg er lykkedes med at få styr på indeklimaet på samtlige skoler.
Professor Jørn Toftum fra DTU Sustain har forsket i skolers indeklima i årevis, og han har kun hørt om enkelte andre kommuner, der ligesom Nyborg tilsyneladende er kommet i mål med indeklimaet på alle kommuneskoler.
”Det er meget usædvanligt, for kommunerne har en masse poster på nogle relativt begrænsede budgetter, så det er ikke så tit, vi ser det. Der er nogen, der lægger en plan for det, men at rykke på det på den måde, det er relativt uset”, siger Jørn Toftum.
Borgmester er stolt af politiske vedholdenhed
Nyborgs borgmester kender udmærket til den svære kunst at skulle prioritere pengene, men da de fleste af kommunens skoler er fra 1970’erne, var renovering nødvendig.
Siden projektstart i 2020 er skolerne en efter en blevet renoveret. Det samlede beløb kom op på 70 millioner og de 45 millioner gik til indeklimaforbedringer, fortæller han.
”Det er mange penge, men det er faktuelt bevist at, at indeklimaet har en betydning for indlæringen og elevernes velbefindende. Så selvom vi ikke er en af de største økonomier i Danmark, så var der enighed om, at det var penge givet godt ud”, siger Kenneth Muhs.
Han er særligt stolt af, at kommunen er lykkedes med at lave en langsigtet plan og holde fast i den. Enigheden blandt kommunens politikere har holdt ved hele vejen igennem.
Indeklima skal trække familier til byen
Det gode indeklima på skolerne er i sagens natur også en gave til de elever og lærere, der skal bruge skolerne i fremtiden. Og byens borgmester håber da også, at investeringerne i skolernes indeklima kan være med til at tiltrække flere børnefamilier til kommunen, hvor børnetallet er faldende.
”Skolen er et enormt vigtigt element i det daglige levede liv, så det er vigtigt at investere. Vi håber, at det kan hjælpe på det faldende børnetal i kommunen. Skolen er en af de væsentlige velfærdsopgaver vi skal løse”, siger Kenneth Muhs.
Spørger man Jørn Toftum, er det ikke bare en god nyhed i Nyborg, men potentielt et lille positivt nybryd i den danske skoleverden, hvor indeklimaet har været et velkendt men uløst problem i 25 år.
”Vi har lavet flere undersøgelser, som viser, at det ikke ser godt ud med indeklimaet i de danske folkeskoler, og vi ved fra andre sammenhænge, at det ikke er optimalt for elevernes trivsel og deres læring. Så er der nogen, der har grebet fat om det glædeligt og fantastisk. Ikke mindst, det kan inspirere andre til at komme i gang med arbejdet, så vi ikke får de her statusquo-målinger, hver gang vi går ud og undersøger indeklimaet”, siger Jørn Toftum.
Indeklimaeksperter roser rekordkommune: ”Det kan de godt være stolte af”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.