Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Imponerende oversigtværk om psykologiens genstandsfelt

Denne mursten af en bog om psykologiens domæne demonstrerer, at al god pædagogisk praksis udspringer af kendskab til fagets teoretiske rødder og videnskabelige niveau.

Introduktion til psykologi 3. udgave

Niels Peter Agger
Start debatten
11. november 2016, kl. 09:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Introduktion til psykologi er udkommet i revideret, moderniseret udgave.

Titel: Introduktion til psykologi 3. udgave

Pris: 449

Sider: 823

Forlag: Frydenlund

"Introduktion til psykologi" er et imponerende værk, der beskriver det psykologiske fagfelt med vægt på den videnskabelige psykologi og dens forskningsmæssige fundering.

Vi bliver introduceret til de traditionelle psykologiske grunddiscipliner: kognitions-, lærings-, udviklings-, personligheds-, socialpsykologi og hjerneforskningen samt de anvendelsesorienterede fagdiscipliner: pædagogisk, sundheds-, organisationspsykologi og menneskelige faktorer. I tredje del behandles nye spændende temaområder som: tværkulturel, community-, rets-, sports- og arkitektur-/miljøpsykologi. Der afsluttes med en gennemgang af psykologisk intervention/praksis: psykologisk test/udredning, terapeutiske behandlingsmetoder, krise-/traume- og neuropsykologi samt psykiatri. Blevet forpustet?

De forskellige kapitler tager udgangspunkt i fagområdets historiske og teoretiske rødder, det forskningsmæssige grundlag og nuværende state of the art. For lærere er især kapitlerne om lærings- og pædagogisk psykologi spændende. Begge er velskrevne og afdækker smukt områderne.

I enkelte kapitler har man fornemmelse af, at de er udformet til førsteudgaven i 1997 og ikke helt fanger den postmoderne nutid og livet i en gennemdigitaliseret verden. Hvad betyder det for pædagogisk teori? Det viser sig for eksempel ved, at stikordsregisteret ikke omfatter begreber som autisme, ADHD, Aspergers syndrom, ritalin, mobning, relationspædagogik – altså temaer, der er yderst relevante for nutidens lærere.

Bogen kan læses i sin helhed, men vil nok overvejende blive anvendt således, at læseren udvælger sig kapitler, der har speciel interesse – eller således at man går efter temaer på tværs af de forskellige psykologiske områder. Til støtte for sidstnævnte er der afslutningsmæssigt et grundigt person- og stikordsregister samt fyldige litteraturlister.

Bogen er skrevet i letlæseligt sprog, præget af gode modeller og illustrerende billeder. Nu også i farver.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Imponerende oversigtværk om psykologiens genstandsfelt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS