Når Jacob Witt-Larsens elever på Byskolen i Nakskov på Lolland har idræt, er lektionerne forberedt af to idrætslærere.
Den ene er ham selv. Den anden er en såkaldt ’faglig persona’ han har promptet i den generative kunstige intelligens Le Chat.
Det vil sige, at han har givet chatbotten instruktioner om, at den skal indtage rollen som en idrætslærer, han derefter kan sparre med.
Det bruger han især til at lave aktiviteter til cirkeltræningsprogrammer, der er tilpasset hans undervisning og elevernes forudsætninger.
”Man har jo en tendens til at trække på det, man kender i forvejen. Det kan være svært at finde på noget nyt. Der er den kunstige intelligens rigtig god”, fortæller han til folkeskolen.dk/idræt.
Hele risikoen for snyd er jo taget ud, fordi man skal lave øvelsen med egen krop. Man kan ikke få en AI til at lave armstrækninger for en.
Jacob Witt-Larsen Idrætslærer
Tester først dens idrætsviden af
Men inden han kommer så langt, starter idrætslæreren med at teste den kunstige intelligens af for at sikre sig, at den har de rette forudsætninger.
For at kunne gennemskue, om den kunstige intelligens kan spille rollen som god idrætslærer, kræver det nemlig, at man selv er en, påpeger Jacob Witt-Larsen.
”Jeg tester for eksempel, om den ved noget om danske skoleforhold. Hvis man stiller spørgsmålet: ’Hvad ved du om idræt i 8. klasse i den danske folkeskole?', kan man hurtigt med sin egen faglighed i rygsækken vurdere, om den kan hjælpe en videre”, siger han.
Dernæst giver han den kunstige intelligens en systemprompt – altså rollen som idrætslærer – og en ramme at arbejde inden for.
”Det kan for eksempel være, at jeg vil have 20 minutters workout med 30:20, som skal ramme nogle bestemte muskelgrupper”, siger Jacob Witt-Larsen.
Overlader gerne rugbrødsarbejdet til AI
Den generative kunstige intelligens kan særligt give inspiration til, hvordan øvelser kan tilpasses efter niveau og fysiske forudsætninger – for eksempel hvordan de kan justeres, så elever med funktionsnedsættelser kan deltage.
Desuden kan den foreslå øvelser, lege og sågar boldspil, Jacob Witt-Larsen ikke selv kender eller har tænkt på.
”Klassikeren er, at man kigger i redskabsrummet og ærgrer sig over det, man mangler. Prøv i stedet at give en chatbot en oversigt over indholdet og bed den foreslå øvelser, man kan lave med det, der er til rådighed”, siger han.
Det er en vigtig pointe for idrætslæreren, at den kunstige intelligens er en sparringspartner, der kan komme med input, man kan ikke overlade arbejdet med at lægge træningsprogrammet til den.
Han bruger dog gerne den kunstige intelligens som assistent til at lave det ”rugbrødsarbejde”, den kan løse lige så godt som han – bare hurtigere.
”For eksempel instruktioner til øvelser. Vi når frem til det samme resultat, men det frigør tid for mig, som jeg kan bruge på opgaver, der kræver lidt mere tankekraft”, fortæller Jacob Witt-Larsen.
En AI kan ikke lave armstrækninger
Står det til Jacob Witt-Larsen, er det ikke kun i forberedelsen, han for fremtiden vil bruge kunstig intelligens.
Han har planer om også at inddrage den i undervisningen ved at lade eleverne selv lave øvelser med hjælp fra en chatbot.
Hvis man spørger idrætslæreren, er netop idrætsfaget oplagt til at give eleverne erfaringer med at bruge kunstig intelligens på en konstruktiv måde.
Det skyldes, at fagets fysiske dimension fjerner den evige frygt for snyd - med dertil hørende pressede lærer-elev-relationer.
”Idrætsfaget kropsliggør det, vi kan læse på skærmen. Hele risikoen for snyd er jo taget ud, fordi man skal lave øvelsen med egen krop. Man kan få hjælp og inspiration. Men man kan ikke få en AI til at lave armstrækninger for en”, siger han.
Derfor ærgrer han sig også over, at idrætsprøven er blevet afskaffet netop nu. Den er af nogle blevet kritiseret for at akademisere faget. Men Jacob Witt-Larsen mener, at AI giver helt nye muligheder for at bygge bro mellem fagets boglige og fysiske dimension.
”Det er en kæmpe mulighed, vi først lige er begyndt at forstå, at vi har”, siger han.
Generativ AI er ikke lig med ChatGPT
Jacob Witt-Larsen har promptet sin AI-sparringspartner i programmet Le Chat fra det franske firma Mistral.
Det er et open source-program, hvilket betyder, at softwaren er frit tilgængelig, og at koden kan ses, ændres og deles af alle. Det betyder også, at han er på den sikre side, hvad GDPR angår.
Men mest af alt har han valgt den, fordi den gav de svar, han synes havde den højeste kvalitet. Og det er en pointe, han også håber at kunne lære sine elever.
”Medierne har formået at sætte et lighedstegn mellem generativ AI og ChatGPT. Og den forståelse har eleverne til dels også. Men der er altså en masse andre værktøjer”, siger han og tilføjer:
”Eleverne vil gerne have ét værktøj, der kan give dem alle svarene. Mit svar er altid, at det ikke eksisterer. Hvis jeg ikke synes, at det svar, jeg får, er godt nok, så prøver jeg på en anden platform. Og det er samme tilgang, jeg gerne vil lære eleverne”.
Er målet, at AI bliver et værktøj til at tilegne sig idrætsfaglighed, eller er det at bruge idræt til at lære eleverne noget om AI?
”For mig er det begge dele. Jeg synes, alt for mange stoler for blindt på, at kunstig intelligens kan løse opgaver for dem. Jeg mener, AI er en sparringspartner, man ved rette brug kan bruge til at spille sig selv stærkere”, siger han og tilføjer:
”Vi er nødt til at lære vores elever, at meningen ikke er, at AI kan give et svar, men at den kan hjælpe en med selv at finde det. Og det er idrætsfaget – qua den kropslige dimension – oplagt til”.
Idrætslærer: Derfor er det oplagt at bruge kunstig intelligens i idræt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.