Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Idræt kan styrke svage børn

Det er vanskeligt at bevise en sammenhæng mellem fysisk træning og evnen til at lære. Men for børn med et meget svagt udgangspunkt er der flere opløftende resultater af forskningen.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
10. oktober 2003, kl. 13:57

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Forskningsleder Thomas Moser har flere bud på, hvad børn kan blive bedre til gennem idræt. Han har blandt andet lavet et forsøg, der viser at sprogligt svage børn på syv-otte år har stor gavn af psykomotorisk træning. Efter ti uger med en times træning dagligt var deres sproglige fremgang tre gange så stor som fremgangen hos børn, der ikke deltog.

Ungdom & Idræt

"Træningen inviterede børnene til at bruge sproget, for der var mange gruppeopgaver. Den sproglige kompetence blev åbnet gennem idrætten", sagde Thomas Moser på en konference om idræt og kropslig læring, som bladet Ungdom og Idræt refererer fra på denne Skolernes Motionsdag.

En anden undersøgelse med 232 børn på seks-syv år viste, at der blandt de motorisk dygtige også var flest læringsmæssigt dygtige. Omvendt var der flest læringsmæssigt svage børn blandt de motorisk svageste.

"Men det siger ikke noget om årsagen. Derfor hjælper det ikke nødvendigvis på indlæringen at give børnene to timer mere idræt om ugen. De bliver ikke bedre til matematik af idræt, hvis ikke man vægter relevante øvelser, for eksempel nogle der styrker den rummelige kompetence. At sparke dem op i træerne gør dem ikke bedre til at dividere", sagde den norsk-østrigske Thomas Moser, der nu er forskningsleder på Learning Lab Denmarks konsortium for leg og læring.

Ud over sproget tyder forskningen på, at fysisk træning gavner børnenes sociale funktioner, deres selvbillede og deres tro på egen evne til at mestre.

"Dét kan betyde, at de bliver bedre til at lære. Skaber du et godt socialt klima i klassen, har du skabt et godt grundlag for læringsprocessen. Og det er forbavsende hvor lidt idræt bruges i den sammenhæng", sagde Thomas Moser.

"For eksempel har vi i Norge store indsatser mod mobning, hvor kroppen ikke er tænkt med. Det kunne ellers være godt med for eksempel akrobatik, hvor man arbejder meget tæt på hinanden og er afhængig af hinanden".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Idræt kan styrke svage børn

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS