I Rikkes timer danser eleverne tyske gloser ind

Når eleverne møder ind til tysk med Rikke Taber Graverholt, må de vente med at sætte sig.

Først skal de lige have gang i kroppen og hilse ordentligt på hinanden. Måske laver Rikke Taber Graverholt en ’high five-runde’ for at byde hver eneste elev velkommen.

Det kan også være, de starter med en let bokseøvelse, hvor det er vigtigt at holde øjenkontakt.

Og ofte kaster de sig efterfølgende ud i en kort, koreograferet dans. 

Rikke Taber Graverholt er gymnasielærer og underviser i tysk og dansk på Aalborg Katedralskole. Hun er også tidligere aerobic-instruktør, og i de seneste næsten 10 år har dans været en fast del af hendes tyskundervisning sammen med rollespil og improvisation. Derudover har hun udviklet samtalespillet, Erzähl mal!, som hun også bruger flittigt. 

Hun har to gange undervist i sine metoder på ’Tysklærernes dag’ på CFU i Nordjylland – senest i sidste måned. En brobygning, hun synes er vigtig, ”så eleverne ikke skal springe over en voldgrav, når de starter i gymnasiet.”

Hendes oplevelse er, at gymnasie- og grundskolelærere ikke ved ret meget om, hvad hinanden laver.

”Jeg har en veninde, der underviser i tysk i grundskolen, og det er gået op for os, at vi meget har undervist i det samme inden for grammatik. Det skyldes jo, at man skal have ting at vide rigtig mange gange, før de sidder fast. Men jeg tror alligevel, det kom bag på hende, at vi først går i gang med præpositioner i 2. g.,” siger Rikke Taber Graverholt.

Hun tilføjer, at hun i øvrigt gerne vil takke de tysklærere i grundskolen, der bruger de latinske betegnelser i grammatik, ”så eleverne ikke skal til at lære det i gymnasiet.”

Flere har lyst til og mod få tysk

Hendes rationale bag de alternative undervisningsformer er, at man lærer bedst ved at bevæge sig og have det sjovt. Og det er uanset, om man går i folkeskole eller gymnasiet, understreger hun. 

”Men ligesom med alt muligt andet, når vi underviser, er det vigtigt, at man kan se sig selv i det. Man skal selvfølgelig kun danse, hvis man selv synes, det er sjovt og meningsfuldt. Men bevægelse uanset hvad er bare fint,” siger Rikke Taber Graverholt.

Hun har en oplevelse af, at tyskundervisningen i grundskolen har ændret sig.

”Jeg oplever mange elever, som fortæller med begejstring om deres tysklærere i grundskolen, og jeg kan høre, at de laver sjove og inspirerende øvelser med deres elever og giver dem en masse lyst og mod på faget. Da jeg startede som gymnasielærer i 2009, syntes jeg tit, jeg skulle holde en forsvarstale for tyskfaget. Det oplever jeg ikke på samme måde mere.”

Koreografier i TikTok-format

Hendes egen tilgang til undervisningen udspringer af hendes erfaringer med tysk, som hun først lærte at holde af i gymnasiet. 

”Jeg syntes, det var megasvært at lære. Og en af mine største udfordringer har været, at jeg lærer utrolig langsomt og glemmer helt vildt hurtigt. Men det er nok også blevet min styrke som tysklærer, for det har betydet, at jeg har været nødt til at finde nogle strategier til at holde fast og træne ord igen og igen.”

Her har dans, rollespil og improvisation vist sig at være supervelegnet, fortæller hun. 

Når hun danser med eleverne, bruger hun altid helt enkle koreografier, alle elever kan lære.

”Det er regulære dansetrin, men lidt a la TikTok-formatet, hvor man kører i loop,” siger hun. 

En dans varer typisk to til fem minutter, og hun kører den samme koreografi over cirka tre måneder. Det betyder, at eleverne kommer gennem seks-otte koreografier i løbet af de to år, de har tysk. 

”Så det er ikke, fordi det er en stor underholdningsindustri at komme ind til mine tysktimer, men jeg kan godt lide at variere med maks. tre aktiviteter på 90 minutter.”

Hun erkender, at ikke alle elever er lige vilde med at deltage i dansen. Særligt i begyndelsen af 1.g oplever hun indimellem modstand.

”Men min erfaring siger mig, at jeg bare skal holde fast, og jeg har kun været ude for én gang, at en elev slet ikke ville danse.”

Gentagelse er afgørende

For at få det tyske sprog i spil sætter Rikke Taber Graverholt typisk en scene, hvor hun og eleverne tager en rolle på sig og på den måde udvikler en fremmedsprogspersona, som hun kalder det.

Hun spørger dem for eksempel på tysk, om de er i en skov eller på et diskotek. Hvis eleverne svarer, at de er på et diskotek, er der måske en, der spørger, hvad klokken er og en anden, der svarer ’Es ist zwei uhr nachts’.

”Så siger jeg måske ’Dann müssen wir nach Hause gehen’, og så kan de spille med og sige ’Nein, Rikke, wir wollen nicht nach Hause gehen’.“ 

Undervejs bruger hun særlige bevægelser til at visualisere ord eller hvor verbernes placeres i en sætning.

”Jeg viser det altid meget tydeligt. For eksempel siger jeg ”Ich spiele die Geige. Die Geige,” siger hun med eftertryk, mens hun spiller ’luftviolin’. 

Eleverne fortæller selv, at de husker ord og vendinger bedre, fordi de kan se historien for sig eller huske bevægelsen, fortæller Rikke Taber Graverholt.

”Det er jo ikke sådan, at hele deres ordforråd indlæres via dansen. Det er bare ét af mine didaktiske værktøjer. Men hvis eleverne kan sige sætningen ’Ich will noch nicht gehen’, så har de jo fået den internaliseret. Og at internalisere kræver gentagelse og rutiner, så for mig handler det rigtig meget om, at vi gentager dansen eller øvelsen og bruger de samme ord. Hellere et begrænset, men et aktivt ordforråd end det modsatte.”

Et andet didaktisk værktøj, hun benytter, er impro-teater. Det går ud på, at eleverne spiller en person – måske fra en tekst eller et uddrag af en bog, de har læst på forhånd – og så går de rundt mellem hinanden og smalltalker i deres respektive roller. 

”De fleste elever vil rigtig gerne have skrevet et helt manuskript, inden de siger noget. Men impro-teater handler netop om, at de kun får nogle startsætninger, og så skal de improvisere ud fra den rolle, de har.” 

Mindre skræmmede at lave fejl

Udover at gøre den tyske grammatik mere håndgribelig for eleverne og styrke deres ordforråd, giver dans og rollespil dem mere mod på at tale sproget, oplever Rikke Taber Graverholt. 

Præcis som folkeskolelærere oplever hun nemlig, at mange elever synes, det er grænseoverskridende at tale et fremmedsprog, som de måske ikke behersker særlig godt, foran klassen. 

”Vi ved jo fra forskning, at bevægelse sænker kroppens stressniveau og udløser endorfiner, så vi sænker skuldrene og bliver lidt mere trygge i situationen. Og så har dans og skuespil også det sociale aspekt, at man skal forholde sig til de andre,” siger hun og tilføjer: 

”Det er også mit håb og min tro, at det bliver mindre skræmmende at lave fejl, hvis man spiller en rolle og ikke bare er en dreng eller pige, der har rigtig meget på spil i det her rum, hvor de skal positionere sig socialt. De får lidt fri fra sig selv, mens de er de her fremmedsprogspersonaer,” siger hun og tilføjer:

”Jeg kan selv mærke effekten af det. Jeg bliver også mere modig, når jeg taler tysk.”

Rollespillet gør det også nemmere at rette eleverne, for så er det helt naturligt, at man lige ’tager en scene om’, som hun siger. 

”Når du er på en rigtig scene, kan du heller ikke spille rollen til perfektion første gang. Så hvis mange elever for eksempel har brugt en forkert form af et verbum, siger jeg, ’Jeg lagde mærke til, at der var rigtig mange, der sagde ’bleiben’, hvor det skulle være ’werden’, så lad os lige prøve øvelsen en gang til, hvor det bliver med ’werden’.” 

En følelse af mestring

Rikke Taber Graverholt ved ikke, om hendes undervisning gør, at hendes elever klarer sig bedre end andre til eksamen. 

”Det har jeg ikke undersøgt, og jeg tænker også, at der er mange andre lærere, der har nogle vildt gode didaktiske greb,” siger hun og fortsætter:

”Men jeg kan se i de undervisningsevalueringer, vi som gymnasium er forpligtet til at lave en til to gange årligt, at mine aktiviteter er motiverende og tryghedsskabende. Og jeg kan høre på de elever, jeg har, at de har taget det til sig og oplever, at det hjælper dem, om ikke andet så med at få følelse af mestring og mod.”