I dag vedtager Sverige en statslig sikring af lærernes forberedelsestid

I eftermiddag forventes samtlige partier i den svenske rigsdag at stemme for et forslag, der gør reguleringen af svenske læreres arbejdstid til et statsligt anliggende.

Det sker efter, at de svenske lærerorganisationer i årtier har oplevet, at lærerne fik flere og flere undervisningstimer, og arbejdsgiverne ikke ville indgå en aftale om et loft over timetallet.

Rigsdagen vil nu ændre skoleloven, så den nævner, at lærernes undervisningsopgave indebærer forberedelse og efterbehandling. Med vedtagelsen bliver det op til den svenske regering at regulere lærernes tid til de forskellige elementer i undervisningsopgaven.

”Hovedreglen skal være, at lærere har mindst lige så meget tid til forberedelse, som de har til undervisning. Det er en historisk forandring, som tilbageruller 90'ernes skadelige decentralisering og afregulering af svensk skole,” har undervisningsminister Simona Mohamsson, Liberalerne, tidligere forklaret.

Bekymring for den svenske model

Der er valg i Sverige til september, og selvom loven vedtages i dag, er det altså først på et senere tidspunkt, at der fastlægges et tal for, hvor meget lærerne må undervise.

Socialdemokraterne og det socialistiske Vänsterpartiet har på forhånd gjort det klart, at både arbejdstagere og arbejdsgivere skal inddrages i det arbejde. De er nemlig bekymret for ”den svenske model”, altså pendanten til den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsvilkår er noget, der aftales mellem arbejdsgiveres og arbejdstageres organisationer.

”Begrebet den svenske model bruges meget overfladisk og ensidigt i debatten for at beskytte arbejdsgiverinteresser og status quo,” siger forperson for Sveriges Lärare, Anna Olskog til fagbladet Vi Lärare.

”Den svenske model står vi som forbund naturligvis vagt om. Men den har altid indbefattet en del vigtig lovgivning. Regulering af lærernes tid er en nødvendig og naturlig videreudvikling, som fordyber og forstærker den svenske model,” siger hun.

Blev anbefalet et fastlast loft

Det er 30 år siden, at løn og arbejdstid for de svenske lærere blev decentraliseret, og siden har de svenske lærere fået stadig flere timer på skemaet.

I 2023 bad regeringen den tidligere lærerforbundsformand Bo Johansson om en udredning om, hvordan man kunne lette lærernes administrative byrde til fordel for tid til kerneopgaven, og dagens lovændring bygger på hans udredning, som regeringen modtog sidste år.

Han lagde op til et statsligt fastlagt loft over den enkelte lærers undervisningstid på mellem 550 og 650 undervisningstimer per skoleår for lærerne i 1.-6. klasse og mellem 500 og 600 timer for lærerne i de ældste klasser.

Udredningen mødte massiv modstand fra arbejdsgiverne både i de offentlige og de private svenske skoler, som frygter, at der ikke følger penge nok med fra staten, så skolerne i stedet må spare andre steder, fx ved at hæve klassekvotienten.

DLF: Folketinget skal levere økonomien

Man skal ikke forvente, at Danmarks Lærerforening fremover vil droppe at tale arbejdstid ved overenskomstforhandlingerne.

Men næstformand Niels Jørgen Jensen understreger over for Folkeskolen, at det er afgørende, at Folketinget afsætter en økonomi, der kan sikre kvaliteten i folkeskolen.

”Ligesom i Sverige har vi en grundskole, som staten har lagt ud til kommunerne. I regeringsgrundlaget lægger man op til en ny finansieringsmodel, som skal sikre økonomien under skolen,” siger han og understreger, at kvaliteten i skolen afhænger af, at lærerne har et undervisningstimetal, der giver dem tid til at forberede og efterbehandle undervisningen.