Sprogkrise: ”Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke er i stand til at se, hvor alvorligt det er”

Politikerne skal gøre noget nu, og det kræver investeringer.

Så klart lyder budskabet fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), der lukker efter 7½ år.

Centeret blev etableret under den tidligere VLAK-regering, der i sin tid afsatte 100 millioner til, at et særligt sprogcenter skulle løse fremmedsprogskrisen.

”En ualmindelig kompleks opgave,” konstaterer centeret i en afsluttende rapport om, hvor centeret præsenterer sine anbefalinger til, hvad der skal til for at vende dødsspiralen.

For krisen er på ingen måde afværget eller blevet mindre.

Centerets fremskrivninger viser en markant mangel på sproglærere både i folkeskolen og på gymnasierne, og optaget på universiteternes sproglinjer er næsten halveret de seneste 20 år.

Nu er centerets bevilling udløbet, og i den anledning takker centeret af med 13 anbefalinger med en række underliggende konkrete tiltag til at tage ordentligt livtag med det nødlidende område.

Hvor alvorlig er situationen? 

”Den er helt vildt alvorlig. Vi kan meget nemt ende ud i, at vi ikke har nok sproglærere, og uden dem har vi ingen sprogundervisning,” siger Mette Skovgaard Andersen, der er centerleder for Det nationale center for fremmedsprogs Øst-afdeling.

”Vi skal også huske på, at det her ikke blot er et uddannelsesanliggende. Det er også et spørgsmål om erhvervspolitik, sikkerhedspolitik, kulturpolitik, udenrigspolitik og Danmarks internationale position,” tilføjer hun.

Sprogene børe være større på uddannelsen

De 13 anbefalinger retter sig mod hele uddannelsessystemet, men i denne har artikel fokuserer vi på dem, der er målrettet sprogundervisningen i grundskolen.

Her lyder en af anbefalingerne, at man indfører et krav om, at alle sproglærere skal have efteruddannelse i nyere fremmedsprogsdidaktik, hvis det er mere end fem år siden, at de blev færdige på læreruddannelsen.

”Vores analyser har vist, at selvom man ønsker en sprogundervisning med fokus på det kommunikative og hverdagsnære, så er der mange steder, hvor det ikke er slået igennem. Så der er brug for, at sproglærerne bliver fagligt opdaterede, så de kan blive inspireret af den nyeste forskning om sprogindlæring,” forklarer Mette Skovgaard Andersen.

Sprogfagene på læreruddannelsen bør også udvides, så især tysk og fransk gøres mindst 5 ects-point større.

”Sprogfagene er meget komprimerede på læreruddannelsen, og der er ikke plads til så meget fokus på de lærerstuderendes evne til at tale sproget og til progression. Så mange af dem siger, at de ikke føler sig dygtige nok til det sprog, de skal ud at undervise i,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Alle skoler bør have en sprogfagsvejleder

Sprogcenteret mener også, at politikernes bør gøre det til et krav, at praktiklærerne ude på skolerne har formel efteruddannelse inden for nyere fremmedsprogsdidaktik på mindst 10 ects-point.

Der er også brug for, at alle skoler skal have en sprogfagsvejleder. For selvom NCFF ikke har et overblik over, hvor mange sprogfagsvejledere der er rundt om i landet, er Mette Skovgaard Andersen sikker på, at der ikke er ret mange.

”Det er os, der har været med til at udvikle uddannelsen, og den helt klare tilbagemelding fra sproglærerne er, at de har meget svært ved at få lov af deres skoleleder til at komme på uddannelsen og generelt på efter- og videreuddannelse,” siger hun.

Ifølge Mette Skovgaard Andersen gør det ellers ”en kæmpe forskel” at have en sprogfagsvejleder på skolen.

”Vejlederen har kendskab til og overblik over alle sprogfagene og kan sætte nogle ting i gang og måske også invitere folk ind udefra. En vejleder er med til at sikre, at sprogfagene bliver prioriteret,” siger hun.

I foreslår også, at tysk og fransk gøres til en del af gruppen af praksisfaglige fag. Hvorfor det?

”Da man gjorde de praksisfaglige fag til et obligatorisk valgfag, havde det den utilsigtede konsekvens, at fremmedsprogene næsten døde ud som valgfag. Hvis de to fag kommer med i pakken af valgfag, vil eleverne have større mulighed for at få både tysk og fransk,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Politikerne skal tage stilling til, hvad de vil med fransk

Og nu vi er ved fransk, så er det med længder folkeskolens mindste fag. For som det eneste af skolens fag er skolerne ikke forpligtet til at udbyde det.

Konsekvensen er, at faget ifølge sprogcenteret kun udbydes på omkring 250 skoler, hvoraf næsten alle er placeret i Region Hovedstaden.

Derfor mener NCFF, at det er på tid at indføre et krav om ”et nærmere defineret antal folkeskoler i hver kommune”.

Hvor mange skoler taler vi om?

”Det har vi ikke lagt os fast på. Det vigtige er, at man indfører benchmark for kommunerne. Men vi ved godt, at det er en af de anbefalinger, hvor vi er rigtigt langt fra, og det vil være ekstremt svært”. 

For det vil formentlig knibe at finde fransklærere uden for københavnsområdet. 

”En mulig løsning kunne måske være at transportere nogle elever eller lærere frem til en skole eller lave delvis onlineundervisning”. 

Uanset hvad er der behov for, at politikerne på Christiansborg faktisk tager stilling til, hvad man vil med franskfaget.

”Udfordringerne har været kendt i årevis, uden man gør noget. Vi efterlyser, at man beslutter sig for, hvad man som samfund ønsker for fransk. I princippet kunne man også sige, at man ikke skal kunne vælge fransk. Ikke at vi vil opfordre til det, men der er brug for, at man tager en beslutning,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Prisen er ukendt

Har I regnet på, hvor meget det vil koste at gennemføre jeres anbefalinger?

”Nej, men det er vi heller ikke sat i verden for. Men vores anbefalinger er ikke enormt dyre. Flere af tingene kan man gøre ret billigt, men der er naturligvis også nogle de ting, vi anbefaler til folkeskolerne og læreruddannelsen, som vil koste,” siger hun.

Siden den daværende VLAK-regeringen i 2017 afsatte penge til en fremmedsprogsstrategi og etableringen af NCFF har ingen af de efterfølgende regeringer haft fokus på at styrke folkeskolens sprog.

Og i regeringsgrundlaget for den nye firekløverregering er sprogene heller ikke nævnt med et ord.

”Det er uforståeligt, at man ikke har nogen ambitioner på det her område. Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke er i stand til at se, hvor alvorligt det er,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Hun ærgrer sig også over, at politikerne ikke har valgt at prioritere at holde centeret i live.

”Fra start var vores opgave at gå fra at være et aktivitetsdrevet center til at blive et videnscenter. Derfor havde vi et håb om, at vores bevilling ville blive forlænget. Det virker lidt mærkeligt at nedlægge et videnscenter, som først lige er blevet et videnscenter. Det ville ikke have kostet ret meget at fortsætte os.”

En enkelt god nyhed

Skal centerlederen pege på, hvilke af de mange anbefalinger, hun især håber, at politikerne vil efterleve, peger hun på uddannelsen af sproglærere.

”Vi har to hovedanbefalinger, som går på, at der er brug for, at vi får lavet en egentlig gymnasielæreruddannelse eller en samlet læreruddannelse til lærere både i grundskolen og gymnasiet, og at der er brug for at skabe meget mere sammenhængende sprogundervisning op igennem uddannelsessystemet. Men det er også helt afgørende, at vi sørger for, at dem vi får uddannet, kan lave den undervisning, vi gerne vil have, at de skal lave. Så vi kan få endnu flere til at synes, at sprog er fedt. Uddannelsen af sproglærere er meget central,” siger hun.

Men kigger man alene på læreruddannelsen, er der faktisk allerede en positiv historie at finde, fortæller hun.

”Antallet af nyuddannede sproglærere fra læreruddannelsen har faktisk ligget nogenlunde stabilt over de seneste 10 år. Det er der mange, der ikke ved. Men det er trods alt en positiv nyhed,” siger centerlederen.

Folkeskolen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Magnus Heunicke (S) på anbefalingerne.