Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hvorfor så vi det ikke

Hverken ledelse eller lærere opdagede, hvor presset deres nye kollega var

Danmarks Lærerforening
Start debatten
4. april 2007, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærerne på Marienberg Skole reagerede med undren og ved at blive kede af det, men også med en vis glæde, da de læste brevet om Peter Høst Larsens opsigelse.

Folkeskolen nr. 11 2007

»Vi undrede os over, at vi ikke havde set hans problemer, og vi var kede af at miste en god kollega. Men vi var også glade for, at han klart fortalte, hvorfor han sagde op. Både unge og gamle lærere har de samme problemer med eleverne, og hans brev har ført til gode samtaler, både blandt os lærere og med Peter om hans valg«, siger Anders Andersen, der er lærernes tillids- og sikkerhedsrepræsentant.

»Hvis arbejdsbetingelserne er så dårlige, at privatlivet betaler prisen, må man spørge sig selv, om det er værd at bruge sit liv på det job. Men det er ærgerligt, når en ny kollega giver op. Peter er meget kompetent, men han fik en klasse, som er meget vanskelig på både elev- og forældreside. Det er ikke rimeligt, at en ny lærer får sådan en klasse, og det har vi talt med ledelsen om«, siger han.

Anders Andersen afviser, at Peter Høst var pivet. Men han begik den fejl, at han privatiserede problemerne.

»Generelt er vi lærere ikke meget for at tale om vores følelser. Hvis man sidder for længe med det alene, går det galt. Men jeg er overrasket over, at jeg ikke så det hos Peter«, siger Anders Andersen, der vil tage ved lære af det.

»Jeg skal i højere grad sige fra, når nyuddannede får vanskelige skemaer. Byrden kan være lige så stor for en erfaren lærer, men hun har flere redskaber i værktøjskassen«.

Lederen så heller ikke signalerne

Skoleleder Flemming Larsen synes, han tager de hensyn til nye lærere, han kan, inden for de resurser, skolen har til rådighed.

»Nye lærere får hjælp af en mere erfaren kollega til at blive sat ind i praktiske ting på skolen. Vores økonomi levner ikke plads til, at vi også kan give dem færre undervisningstimer det første år«.

Flemming Larsen tager løbende samtaler med nye lærere, men erkender, at opsigelsen vidner om, at han ikke bakkede godt nok op om Peter Høst.

folkeskolen@dlf.org

»Hvis arbejdsbetingelserne er så dårlige, at privatlivet betaler prisen, må man spørge sig selv, om det er værd at bruge sit liv på det job. Men det er ærgerligt, når en ny kollega giver op«

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvorfor så vi det ikke

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS