Hvis jeg blev undervisningsminister

Det svarer til, at du spørger mig, om jeg er holdt om med at slå min gamle mor. Hvis jeg siger nej, er det galt. Hvis jeg siger ja, er det også galt.

– Det pointerede en valgoplagt Frank Dahlgaard, da han havde hørt på, at Folkeskolens reporter ærbødigt formulerede spørgsmålet: Skal der bare puttes flere elever i klasserne, eller skal der investeres i fremtiden?

Folkeskolen var ikke ude på, at spørge til det konservative folketingsmedlems afstraffelse af familiemedlemmer. Tværtimod.

Folkeskolen havde udpeget Frank Dahlgaard til undervisningsminister – altså kun som tankeeksperiment. Og ikke bare ham. Denne ultimative skolepolitiske drøm opfyldte vi rent fiktivt for en hel række politikere.

Og lige så snart vi havde den nye minister i telefonen, spurgte vi selvfølgelig: Hvad vil De gøre for folkeskolen?

Svarene viste, at det alligevel betyder noget, hvem der får posten. De politiske planer spænder fra pædagogiske håndværkere som lærere i folkeskolen over en motorvejsmodel til de urolige elever ud af klasserne og højere klassekvotienter. Og så- fra en enkelt 'minister' – lavere klassekvotienter!

Af Birgitte Avnesø og Henrik Stanek