Hver tredje kommune bruger frivillige i folkeskolen

En rapport fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde viser, at mindst hver tredje kommune inddrager frivillige i folkeskolen. Det skriver Skoleliv.dk. "Frivillige i folkeskolen kan først og fremmest aflaste læreren. De kan være den flødeskum på kagen, der giver ekstra overskud i undervisningen", siger professor Per Fibæk Laursen, der er en del af Skolens Venner. Han fortæller, at de frivillige ikke varetager arbejde, der burde være lønnet personale til.

Skoleliv.dk: Flere frivillige rykker ind i skolen, men de må kun være flødeskum