Hver fjerde ung har ingen voksne at betro sig til

Undersøgelsen tegner en profil af de unge på Frederiksberg. 95 procent er meget tilfredse eller tilfredse med at være unge i kommunen, og 79 procent siger, at de har et meget godt eller godt liv, mens seks procent betragter deres liv som dårligt eller ikke så godt.

På samme måde har de fleste både voksne og andre unge at tale med om personlige problemer, men flere end hver fjerde oplever ikke at have en voksen at gå til, og flere end hver tiende har ikke andre unge at betro sig til. Fire procent har hverken voksne eller andre unge at tale med om deres personlige problemer.

"Det er et fåtal af de unge, som ikke har noget netværk men det er en gruppe, som det er meget vigtigt at få rettet opmærksomhed på, fordi de typisk vil have meget svært ved at håndtere mistrivsel", siger videnskabelig konsulent Nina Bach Ludvigsen, der har lavet undersøgelsen 'Unges tryghed og trivsel på Frederiksberg' sammen med forskningsleder Jens Christian Nielsen. Begge er fra Center for Ungdomsforskning.

Stort mindretal er i risikogruppen

Et relativt stort mindretal af de unge på Frederiksberg udviser forskellige former for risikoadfærd og mistrivsel. Det er ikke sådan, at enkelte unge svarer ja til alle spørgsmål, der indikerer risikoadfærd eller tegn på mistrivsel, men en del svarer ja til flere end et spørgsmål om, hvorvidt de har begået forskellige former for kriminalitet, drikker voldsommere end deres kammerater og i højere grad tager illegale rusmidler.

Det indikerer både, at der er unge, som er i risiko for at udvikle alvorlige former for trivselsproblemer, og at der er grupper af unge på Frederiksberg, som er risikovillige, konkluderer det to forskere i rapporten.

Generelt virker unge, som har risikoadfærd, godt inkluderet i fællesskaber med andre unge. Men fællesskaberne rummer også øget risici for, at de unge på sigt udvikler misbrug eller bliver involveret i alvorlig kriminalitet. Ikke mindst hvis en risikobetonet adfærd er omdrejningspunkt for fællesskabet, og den unge ikke samtidig er integreret i andre velfungerede grupper.

Derfor er det interessant, at der blandt disse unge er færre, som oplever at have voksne at tale med, når de har personlige problemer, mener forskerne.

"Unge med problemer føler i mindre grad, at de har voksne at gå til. Det viser, at der er behov for en indsats, for det er ikke alt, man kan tale med sine venner om. Det er en udfordring for voksenverdenen at få skabt en dialog med disse unge og finde måder at inkludere dem i andre og bedre fællesskaber på", siger Nina Bach Ludvigsen.

Spørg ind til, hvordan den unge har det

En del unge har indadvendt risikoadfærd som ensomhed og selvmordstanker, men også spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Noget, de unge ofte holder skjult for andre mennesker. Eller i hvert fald forsøger på det.

"Mange lærere ser ting, som forældrene enten ikke kan eller vil se. Samtidig er der stor berøringsangst, fordi eksperter frygter, at spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd smitter, hvis man oplyser for meget om det. Men det er en god ide, at lærere diskuterer, hvad de kan gøre for disse elever, for de har brug for, at voksne tør spørge ind til, hvordan de har det. Man skal ikke være bange for at tale med den enkelte elev", siger Nina Bach Ludvigsen.

Hun understreger, at det er vigtigt at vide, hvordan man kan tage sig af de unge, og hvem de unge eventuelt skal henvises til, hvis de for eksempel går med selvmordstanker eller har misbrugsproblemer.