Hver femte censor i historie på læreruddannelsen rapporterer om AI-brug

Det lader til, at fremtidens historielærere for alvor har fået øjnene op for generativ kunstig intelligens.

I hvert fald lyder det i årets afrapportering fra censorerne på læreruddannelsen, at der i 21 procent af censorrapporterne meldes om brug af AI.

I halvdelen af tilfældene var brugen problematisk i forhold til bedømmelsen.

I sidste års rapport var kun seks censorer stødt på brug af AI i historie, og i kun to af tilfældene var brugen problematisk.

”Brugen af generativ AI begynder nu helt tydeligt at slå igennem i historiefaget, og vil derfor også i de kommende år været et vigtigt og relevant opmærksomhedspunkt,” konstateres det i censorrapporten, der også konkluderer, at der ikke er en ”ensartet praksis” for brugen af AI.

Rune Christiansen er lektor ved professionshøjskolen Via og formand for censorkorpset for historie på læreruddannelsen.

Han mener, at det er på tide med klarhed om, hvordan AI må og bør bruges på læreruddannelsen.

”Det er helt entydigt ønskeligt med en fælles praksis. Hvad den så skal bestå i, er derimod et helt andet og mere vanskeligt spørgsmål. Det afhænger af, hvilket syn man har på faget og på uddannelsen, og hvilke potentialer man forestiller sig, at AI har i folkeskolen,” siger han og tilføjer:

”Hvis vi forestiller os, at man i folkeskolen skal introducere AI som redskab, så fordrer det én tilgang. Hvis man ikke synes, at AI – enten i sin nuværende form eller i det hele taget – hører hjemme i folkeskolen, fordrer det en anden”.

I familie med skærmdebatten

Rune Christiansen understreger, at diskussionen om AI er i familie med den verserende debat om, hvor meget skærme og sociale medier skal fylde i skolen.

”Er det redskaber, vi bør udelade eller minimere i folkeskolen? Eller er der tale om redskaber, der kommer til at have så stor indvirkning på elevernes øvrige liv, at de selvfølgelig også skal forholde sig til den i folkeskolen?”, siger han.

Så længe den debat er uafklaret, hvad angår folkeskolen, kommer det til at påvirke læreruddannelsen, mener Rune Christiansen.

“Indtil videre er det op til hvert enkelt UC for sig at lave retningslinjer. Min opfordring vil nok være, at de finder en fælles linje. Og at man med afsæt i det også tager en sektorsnak med folkeskolen om grænser og rammer for brugen af AI,” siger han og tilføjer:

“Og udfordringen er selvfølgelig, at nærmest inden man er færdig med den snak, så er AI noget andet, end det var da man begyndte. Så det er nok en dialog, man skal holde ved lige.”

Historiecensorer har styr på kildekritik

AI har været et fællestema på tværs af alle fag i årets censorrapport, og her er historie et af de fag, hvor forekomsten er størst.

Ifølge Rune Christiansen kan det dog skyldes, at censorerne i netop historie har særligt gode forudsætninger for at opdage AI-brug.

”Et af de tre kompetenceområder for historiefaget er kildekritik. Og derfor er det i sagens natur også noget, vores censorer går op i,” siger han.

Han understreger, at der ikke i sektoren er konsensus om, hvornår brugen af AI er problematisk, men at det for censorerne typisk betyder, at brugen er udeklareret.

“Det handler om, at man simpelthen ikke gør opmærksom på, hvor man har sin viden, sine kilder eller sit materiale fra”, siger Rune Christiansen og tilføjer:

”Det er problematisk i historiefaget helt på samme måde, som hvis man stjæler en pointe fra et materiale uden at kildeangive det”.

Hvordan får man øje på det?

”Censorerne peger blandt andet på henvisninger til artikler eller materialer, der ikke findes i virkeligheden. Altså kildehallucinationer. Det er et meget sikkert tegn, og ét vi helt sikkert opdager i historie,” siger censorformanden og tilføjer:

”Så mange historiedidaktiske artikler findes der heller ikke, så der vil vi som hovedregel spotte det, hvis AI har fundet på en”.

Men censorernes mistanke vækkes også, hvis sproget pludselig skifter karakter, eller en del af opgaven forsøger at forklare noget andet end resten.

“Men det er svært at bruge som endeligt bevis på snyd. Og det samme er det, hvis en opgave adskiller sig markant fra den studerendes sædvanlige niveau, men det tænder naturligvis også advarselslamper”.