Hvad ved vi om ”lilleskolereformen?”

I aftes smed Socialdemokraterne en valgkampsbombe ind i skoledanmark.

I et interview i Politiken løftede statsminister Mette Frederiksen (S) sløret for et nyt udspil, der blandt andet skal sænke klasseloftet i de små klasser til 14 elever.

Hele udspillet vil blive præsenteret i dag klokken 13, men her er, hvad vi foreløbig ved.

Hvad er planen?

Socialdemokratiet vil have elevtallet ned på 14 i indskolingsklasserne. Mette Frederiksen lægger dog op til en vis ”elastik” i reglerne, så man ikke skal til at opdele en klasse, hvis den kommer op på fx 17 elever.
Udspillet rummer også flere penge til de ældre elever, så der kan kan blive råd til flere klasser med to lærere.
Fri- og privatskolerne står også til at kunne få flere penge, hvis de er villige til at påtage sig et større ansvar for elever med faglige udfordringer. Hvor mange og hvordan vides endnu ikke. Men til Politiken siger statsministeren, at der er ”meget forskel på fri- og privatskolerne. Der er nogle, der løfter et stort socialt ansvar, og der er nogle, der løfter et knap så stort socialt ansvar”.

Hvad koster det?

Udspillet indebærer ”massive investeringer” på 5 milliarder om året. Derudover vil Socialdemokratiet også give et engangsbeløb på 6 milliarder til blandt andet at bygge nye klasselokaler. Først "på et senere tidspunkt” vil partiet fortælle, hvor pengene så skal findes.

Hvad med lærerne?

Det vil kræve omkring 4.000 ekstra lærere og børneklasseledere i folkeskolen, hvis planerne skal blive til virkelighed, har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skrevet i et facebookopslag.

Hvornår?

Det er Socialdemokratiets ambition, at reformen og det nye klasseloft skal træde i kraft i 2028 – altså i næste valgperiode. De forskellige partiers villighed til at bakke op om reformen vil være noget som socialdemokraterne ifølge Mette Frederiksen vil ”lægge særlig vægt på” i eventuelle regeringsforhandlinger.

Hvad siger skoledanmark?

Lærernes formand er meget begejstret for Socialdemokraternes forslag.

”Det er virkelig et godt udspil, og jeg har ærligt talt svært ved at få armene ned,” siger Gordon Ørskov Madsen.

En skoleleder fra Køge synes, at det er positivt, at der kommer opmærksomhed på skolens udfordringer og flere penge. Men hun ville dog foretrække bare at få pengene, uden de politiske bindinger, siger hun til P1 Morgen.

Pædagogernes formand minder socialdemokraterne om, at der også er mange børn samlet i SFO’en, og at trivselsarbejdet også fortsætter efter skoletid.

Formand for Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy er umiddelbart glad for forslaget om færre elever i klasserne og flere ressourcer i folkeskolen. Men hun undrer sig over, hvorfor klasseloftet lander på lige præcis 14 elever, fortæller hun til Folkeskolen.

Hvad siger politikerne?

Holdningen på Christiansborg til socialdemokraternes udspil lader til at være delt hen over noget, der minder om en klassisk rød-blå-fløjdeling.

SF's skoleordfører giver umiddelbart forslaget ’topkarakterer’. ”Hold op en sejr”, lyder reaktionen fra de Radikales skoleordfører, og Enhedslisten mener, at udspillet har ”rigtig gode takter”. Omvendt er modtagelsen hos regeringspartierne Moderaterne og Venstre mere kølig.

”Vi vil gerne være med til at kigge på folkeskolen. Men om det her er den rigtige måde at bruge pengene på, er vi altså meget usikre på,” siger Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona for eksempel til Politiken.

(Opdateres)