Hvad står der bagest i skabet i dit fysik/kemi-lokale?

Siden 2012 har brancheforeningen BFA's guide 'Når klokken ringer' fungeret som opslagsværk, når skoler og lærere skal blive klogere på reglerne for blandt andet at omgås og opbevare kemikalier.

Men den nuværende version er ikke opdateret, når det kommer til reglerne for fysik/kemi-lokaler, og derfor er der en ny på vej, som forventes at lande inden næste skoleår.

Og der kan være god brug for at sætte et fornyet fokus på skolernes arbejde med de lovpligtige kemiske risikovurderinger.

Det mener kemilærer på Klostermarkskolen i Roskilde Ole Grevald. Han har undervist i fysik/kemi i en årrække og er desuden beskikket censor i faget.

I den kapacitet kommer han rundt på mange skoler, og her oplever han ofte kollegaer, der er i tvivl om, hvad reglerne egentlig er.

”I de mest grelle tilfælde oplever jeg, at der står decideret farlige kemikalier, som slet ikke længere har noget at gøre i et kemilokale. For eksempel kviksølv. Det er ikke af ond vilje, men fordi man ikke er opdateret på reglerne om, hvad man egentlig må have stående”, siger Ole Grevald.

Beholder dem for en sikkerheds skyld

Som censor er en af opgaverne at sikre, at der er styr på faciliteterne. Derfor påtaler Ole Grevald det også, hvis han opdager, at reglerne for opbevaring af kemikalier ikke er fulgt.

Her møder han ofte forklaringen, at lærerne egentlig er opdaterede på reglerne, men ikke har den fornødne tid til at lave risikovurderinger og løbende rydde op i kemikaliesamlingen.

Men også at kemikalier ender med at stå urørt bagest i skabet, uden nogen egentlig har taget en aktiv beslutning om det.

”Nogle tænker fejlagtigt, at kemikalier ikke kan blive for gamle, og de har typisk været ganske bekostelige at anskaffe sig. Så nogle tænker, at man lige så godt kan beholde dem for en sikkerheds skyld. Det ville jo være ærgerligt at skaffe sig af med dem, og så pludselig alligevel få brug for dem. Det gør man så bare aldrig”, siger Ole Grevald.

Tager stilling til undervisningen

På Ole Grevalds egen skole, Klostermarkskolen i Roskilde, er der særligt fokus på kemiske risikovurderinger.

Kemilæreren vil ikke garantere, at man slet ikke kan finde noget, der ikke er helt i tråd med reglerne. "Men vi er meget tæt på at være i mål", som han siger.

Det startede med, at Ole Grevald og en anden fysiklærer brugte tre hele dage på at gennemgå kemikaliesamlingen hylde for hylde.

"Vi har taget stilling til hvert enkelte kemikalie. Skal vi beholde det eller ikke beholde det? Hvis vi har valgt at beholde det, har vi taget stilling til, hvilke mængder vi skal have, og hvad vi skal bruge det til”, siger han og tilføjer:

”Det er nok i virkeligheden det sidste, der er det vigtigste. Jeg kan også godt tænke, at jeg ikke vil smide et eller andet kemikalie ud, for hvad nu hvis jeg får brug for det. Men hvis ikke man bruger det ofte, skal man ikke have det stående. For så er det, det ender inde bagest i et skab - ude af øje ude af sind".

Når man tager stilling til, hvad man bruger kemikalierne til, tager man som afledt effekt også stilling til, om man laver den kemiundervisning, man ønsker, understreger Ole Grevald.

"Mange af kemikalierne stammer fra en tid, hvor det handlede om at lave forsøg, der reagerede kraftigt. Børnene husker måske reaktionen, men sjældent hvad forsøget egentlig skulle vise. Så det er ikke en god måde at formidle viden på", siger han og tilføjer:

"Naturfagsundervisningen er i dag blevet meget mere fællesfaglig. Der er i virkeligheden ikke ret meget specifik kemiundervisning tilbage. Man laver kemiske forsøg, hvis det har relevans for et tværfagligt emne. Når man tager stilling til, hvilke kemikalier man skal have stående, tager man jo også stilling til, hvilke forsøg der er mest velegnede til at understøtte det, man gerne vil lære eleverne".

Nu kan det klares på et par timer

Efter det store arbejde er gjort med at tage stilling til kemikalierne, kan Klostermarkskolen i dag nøjes med at bruge få timer om året på en samlet kemisk risikovurdering.

"Vi bruger også noget tid på løbende at vurdere, om vi helt kan udfase kemikalier eller bruge alternativer. Langt hovedparten kan vi faktisk finde i supermarkedet eller hos materialisten. Og vi køber gerne én liter i stedet for fem, også selvom det det gør literprisen en smule højere", siger Ole Grevald.

I dag er det blevet en rutine for lærerne på Klostermarkskolen løbende at lave risikovurdering af af kemikalier ved hvert indkøb.

I Roskilde Kommune foregår det i et program til kemisk dokumentation, som kommunen har indkøbt til alle kommunens institutioner.

Men om man bruger sådan et, udvikler sit eget værktøj eller bruger et godt, gammeldags ringbind til at holde styr på den kemiske risikovurdering, er mindre vigtigt, understreger Ole Grevald:

"Det afgørende er processen, hvor vi vurderer, hvilke produkter vi vil bruge, og hvilken undervisning vi vil bruge dem til".