Hvad gør du, når du mistænker dine elever for at bruge AI?

Der skal ikke så meget til, at mistanken opstår.

Når Alberte eller Andreas pludselig afleverer en skriftlig opgave, der er langt over deres niveau, er det nærliggende at tænke, at de har fået hjælp fra kunstig intelligens. Men man kan jo aldrig være 100 procent sikker, og hvad gør man så?

Det spørgsmål har et par lærere stillet i Facebookgrupper for engelsk- og tysklærere. Det samme har Folkeskolen gjort, og det er der kommet adskillige svar ud af.

Skriver ikke stil hjemme

Et af svarene kommer fra Heidi Lund, der underviser i engelsk på Højslev Skole ved Skive. Hun oplevede, at et stigende antal af hendes elever tilsyneladende brugte AI til de skriftlige afleveringer.

Sådan så det i hvert fald ud, men det var svært at bevise.

Det blev hun så træt af, at hun til sidst tog en beslutning, som flere af de lærere, der har skrevet kommentarer på Facebook, har taget:

”Jeg har valgt at vende bøtten og sige, at vi skriver kun stil oppe på klassen. Også fordi jeg synes, at når jeg havde en stærk mistanke og forsøgte at tale med eleverne om det, så kunne jeg ikke altid få dem til at indrømme det eller til at se, at det ikke gjorde noget positivt for dem. Jeg vil jo gerne have, at de udvikler deres skriftlighed og læringsprocessen, men det er svært at forklare et ungt menneske, der nogle gange har meget store skyklapper på. De havde jo afleveret deres stil, så hvad var problemet?”

Men den tid, de bruger på at skrive stil henne i skolen, den går jo fra noget andet?

”Når jeg vælger at lade dem skrive stil på klassen, så er det en prioritering, fordi jeg synes, at det er vigtigt. Mine elever skriver to stile om året, men vi laver også mange andre skriftlige opgaver. Så har jeg også mulighed for at støtte op om de lidt svagere elever, for eksempel ordblinde elever, i deres skriveproces. Så jeg ser det faktisk som en fordel. Og for de elever, der ikke bruger AI, er det lige så fint at sidde og skrive i klassen. De er glade for det, for så skal de ikke hjem og sidde med det.”

Skal man afhøre forældrene om, hvorvidt deres barn har skrevet en stil selv? Det synes jeg måske ikke er nødvendigt
Heidi Lund Engelsklærer på Højslev Skole

Ingen er blevet skældt ud

I starten når hun fik mistanke om snyd, ville hun gerne kunne bevise det. Derfor forsøgte hun sig med diverse detektorprogrammer, som kan screene en tekst og afgøre, om den er skrevet af en AI-sprogmodel.

”Men jeg synes, det er en jungle at finde noget, der dur. Og så får man måske at vide, at der er 86 procent sandsynlighed for, at eleven selv har skrevet teksten eller 60 procent sandsynlighed for, at eleven ikke har. Det kan jeg ikke bruge til så meget. Det gider jeg simpelthen ikke bruge min tid på.”

I stedet bad hun eleven forklare udvalgte ord eller afsnit i teksten. Hvis de ikke ville indrømme, at de havde brugt AI, valgte hun at stole på dem. Hun havde det okay med at lufte sin mistanke, fordi hun har en god dialog med sine elever.

”Det kan godt være, de bliver lidt sure, men der er ikke nogen, der bliver skældt ud.”

Hun har også en enkelt gang skrevet til forældrene, men det holdt hun op med igen.

”Så synes jeg pludselig, at vi kommer ud i sådan en kontrolting. Skal man afhøre forældrene om, hvorvidt deres barn har skrevet en stil selv? Det synes jeg måske ikke er nødvendigt,” siger Heidi Lund.

I stedet taler hun nu mere generelt med forældrene om det på forældremøder.

Det bandlyste bliver spændende

Heidi Lund understreger, at hun ikke er modstander af at bruge kunstig intelligens i undervisningen.

”Man skal også huske på, at AI er blevet et hverdagsredskab for os alle sammen, og det bidrager også med mange positive ting i vores samfund. Og så er det også bare sådan, at hvis man bandlyser noget, så bliver det først spændende.”

Hun bruger selv AI i timerne indimellem, og at hun snakker meget med sine elever om, hvad kunstig intelligens kan og ikke kan.

”Generelt taler jeg meget med dem om, hvordan man kan hjælpe sig selv, og hvilke fordele og ulemper der er ved forskellige tiltag. Det kan være AI, men det kan også være at dele noter for eksempel. Det handler i bund og grund om at de skal være retfærdige over for sig selv, så de ikke sætter sig selv bagest i køen.”

Snyd eller ikke snyd?

Fælles for mange af dem, der har kommenteret på Facebook, er, at de betragter det som snyd, når eleverne bruger AI uden at aftale det.

Det kommer ikke bag på Mette Lynnerup, CFU-konsulent med speciale i it-didaktik og teknologiforståelse. Men hun peger på, at der altid er nogen, der har snydt i skolen, for eksempel delt noter og skrevet opgaver for hinanden. AI har bare gjort det meget nemmere og derfor mere tilgængeligt for mange.

Hun forstår godt lærernes frustration, men synes, man skal være forsigtig med at mistænkeliggøre eleverne.

”Der er en dobbelthed i det, for hvis man som udgangspunkt mistænker dem for at snyde, så ødelægger man også relationen til dem. Også de elever, som ikke snyder, men som er bange for at blive anklaget for at snyde. Det, synes jeg, er en kæmpeudfordring,” siger hun.

Hun har derfor heller ikke noget ensidigt svar på, hvad hun mener, man bør gøre.

“Langt de fleste elever vil stå ved det, hvis du kigger dem i øjnene og siger, ‘jeg er i tvivl, om du har brugt AI’. Hårdere er de ikke. Men der vil også være nogle, der kategorisk står på, at de ikke har gjort det, selvom de har. Og så bliver det den, der mistænkeliggørelse og bevisførelse på bagkant.”

Jeg har ingenting imod håndskrift, men jeg synes, det er en udfordring i forhold til, at det ikke er i tråd med den verden, vi uddanner til
Mette Lynnerup CFU-konsulent, CFU i Herning

Hun mener også, det er vigtigt at skelne, når man taler om snyd med AI, for elevernes indgang til det er meget forskellig.

”Nogle af dem bruger AI, for så får de opgaven lavet, og de har ikke det store fokus på læringsdelen. Så er der andre, der føler sig pressede og måske ikke har så meget tid, fordi de skal passe et fritidsjob, eller bare synes det er svært. Der er motivationen for at snyde et forsøg på at lykkes, fordi det er værre ikke at gøre noget,” siger hun.

Hun peger på, at det handler om at stille opgaverne, så det bliver sværere at snyde:

”Traditionelt har det været sådan noget med, at ‘du er udvekslingsstudent i Cambridge og skal skrive et brev hjem til din familie om, hvad du laver’. Den opgave er så generel, at det kan enhver AI gøre på tre minutter. Derfor bør opgaverne i langt højere grad være noget, hvor eleverne skal trække på viden, kun de selv har. Noget, de har oplevet eller arbejdet med i undervisningen, altså hvor deres personlighed står tydeligere. Og så kan man sommetider stille opgaver, hvor man tillader, at eleverne bruger AI i visse dele af processen, og efterfølgende vedlægger screen dumps, prompts og refleksioner over deres arbejde,” siger Mette Lynnerup.

Udpluk af svar på Facebook

En tysklærer spørger, hvad andre gør, når de tydeligt kan se, at elever har brugt AI. Retter de opgaverne som om, eleverne har skrevet perfekt tysk eller ud fra viden om, at eleverne ikke selv har skrevet opgaven?

Svar:

Jeg fortæller, jeg tænker, de har fået hjælp til opgaven. Hvis de siger nej, oversætter jeg nogle sætninger tilbage til dansk og fortæller dem, at jeg gerne vil se, hvordan de kommer frem til sætningerne. I den proces, når de febrilsk forsøger at lave sætninger, går det op for dem, at det er tydeligt, de ikke kan, og så indrømmer de. Hvis de holder fast, sammenligner vi de gamle med de nye sætninger, og jeg informerer forældre om mistanke og “bevis”. Snyd medfører -3 og ny stil.
Jeg tager flere sætninger, jeg 100 % kan se, ikke er elevens egen, og så oversætter jeg dem til dansk, og beder eleven oversætte til tysk, mens jeg kigger på og kun med ordbog som hjælpemiddel – så burde slutresultatet jo ligne det, de har skrevet i deres aflevering.
Får også eleverne i udskolingen til at skrive i hånden, både i undervisningen og når de skal aflevere opgaver. Selvom de for det meste overholder kravene, kan jeg stadig se, at nogen har brugt Translate eller chatgpt, uden at jeg har opdaget det. De gør det jo med et snuptag, og det er svært at holde øje med 25-28 elever. Efter jeg har rettet deres opgaver, spørger jeg dem, som jeg mistænker, om de har brugt andre hjælpemidler. De kan godt finde på at lyve. Hvis de alligevel ikke har svaret på alle de spørgsmål, de er blevet bedt om i opgaven, så trækker det ned. Så sammenligner jeg med tidligere opgaver, og hvordan de normalt er i undervisningen. Til sidst giver jeg standpunktskarakterer ud fra de seneste resultater i opgaver, og hvad jeg tror, de ville kunne få, hvis de skulle til en skriftlig prøve.
Jeg stiller dem til regnskab og beder dem forklare, hvordan de er kommet frem til det. Kan de ikke give mig en forklaring, så har de ikke selv lavet det.
Jeg tænker at give dem et emne, de skal forberede sig på derhjemme. Stilen skrives i hånden uden hjælpemidler i timen.
Jeg tager en åben snak med dem på klassen, hvor jeg forklarer dem, at jeg er 63 år, har haft diabetes i 40 år, er hjertepatient og jeg helt ærligt ikke ved, hvor længe jeg har igen. Derfor beder jeg dem indtrængende om ikke at spilde min tid med den slags.
Jeg gider faktisk snart ikke skrive det på en pæn måde i responsen.
Retter dem med viden om snyd…. Fra i år skriver de kun på papir i uv tiden med adgang til ordbog, mens jeg kan se alle skærme. Gider ikke rette flere snydeafl.

En lærer vil gerne vide, hvad sandsynligheden er for, at en elev i 9. klasse kan skrive 460 ord på engelsk uden fejl. Hun har flere gange haft mistanke om, at elever har brugt af AI, men ikke gjort noget, da det er svært at bevise. Hun vil gerne høre, hvad andre gør i den situation.

Svar:

Spild ikke tiden med at jagte AI – du kan dog lave håndskrevne øvelser der vil vise hvad eleven kan uden hjælpemidler, men hvorfor? Den skriftlige eksamen i engelsk er borte – og vores hverdag er fyldt med hjælpemidler. Så spild af tid at jagte elever der bruger AI…
Tag nogle eksempler fra teksten, oversæt dem til dansk og bed eleven oversætte disse sætninger til engelsk. Hvis der er særlige grammatiske områder, hvor du tænker, at mange ikke kan mestre, kan disse også laves til et tjek af elevens kunnen. Uanset om du kan bevise det eller ej via AI eller på andre måder, vil denne elev nok aldrig ændre på at snyde – og vedkommende vil nok også gøre det til en prøve, såfremt det skulle ske … Jeg tænker, der altid må ligge noget bag, at en elev snyder .. Jeg ville tale med eleven om dette – det kan handle om manglende selvtillid, at eleven bør være den bedste i kammeraternes øjne, præstationen, at opnå høje karakterer, pres hjemmefra, osv… Mange årsager … Men hvis vi skal have en chance for at ændre noget som lærer, skal vi tage sådanne snakke med eleven – sikkert mange gange før det batter.
Jeg oplevede noget lignende og bad eleven forklare nogle ord, som jeg var sikker på, at han slet ikke kendte. Jeg tilbød endda, at han selv måtte vælge om han ville forklare på dansk eller engelsk. Det kunne han naturligvis ikke og så “havde jeg ham”. Jeg snakkede med ham om, at snyde og hvem det var han snød og eksamen og snyd osv.
Brug papir og blyant næste gang. Ingen computere.

Folkeskolen spørger, hvordan engelsklærere håndterer det, når de har mistanke om, at elever bruger AI til skriftlige opgaver, og om de har brugt en såkaldt AI-detektor for at finde ud af, om eleverne havde brugt AI.

Svar:

Detektorer fungerer slet ikke så dem bruger jeg ikke. Bedst er at be eleven at forklare sine, ofte højtflyvende, pointer. Oftest giver deres stammen og tøven svar nok. Jeg har helt holdt op med at bedømme hjemmeopgaver og sætter kun karakter på håndskrevne opgaver lavet i timerne, helt uden computer.
Jeg oplever i engelsk, såvel som i andre fag, at AI bliver brugt meget! Og jeg bruger for meget af min tid på at vurdere, om det er eleven selv, eller AI der fx. har skrevet en stil. Derfor sidder mine elever i klassen, og laver afleveringer, sammen med mig. Ved det normale arbejde taler vi meget om brugen af AI – hvornår er det relevant? Og hvordan udvikler jeg som elev mine fx. læse- og skrivefærdigheder, ved at formulere noget selv? Det handler mere om at gøre hjælpemidlet relevant og at få det brugt rigtigt i de rigtige situationer.
Jeg tjekker afleveringer med Brisk – hvis der er tegn på copy paste godkender jeg ikke afleveringen. Samtale med elev og besked hjem. Har selvfølgelig snakket med eleverne om det og fortalt dem om værktøjet.
Mine elever skriver i et kladdehæfte i den daglige undervisning og derfor kender jeg deres personlige skrivestil rigtig godt. Det gør jeg eleverne opmærksom på hver eneste gang de skal aflevere noget hvor der skal bruges computere – og derfor får jeg meget sjældent opgaver hvor der er brugt hjælpemidler. Og når jeg så gør, er det meget let at tage snakken med dem. De ved at deres karakterer også fastsættes efter deres arbejde i hæftet så de vinder ikke noget ved at forsøge at snyde.
Deres computere er slet ikke i lokalet. Har de brug for en ordbog, så spørger de mig. Jeg er den primære ordbog eller slår op på min computer. Så er der selvfølgelig også timer hvor de sidder med deres computere og får trænet at bruge ordbogen – men ofte ikke i deciderede skrivesituationer. På den måde bliver deres hæfter et billede på deres reelle kunnen.
Er meget enig med resten af flokken. I tysk er det dog noget nemmere. Hvis de pludselig kan bøje både navneord, udsagnsord, adjektiver og andet godt i den rigtige kasus, så enten snyder de, kan de reglerne eller taler et modersmålstæt tysk. Jeg har indimellem bedt mine elever med “gemte evner” være min hjælpelærer, når nu de har vist at de kan bøje adjektiverne, for det skal vi sjovt nok arbejde med i næste uge. Så bliver de gerne lidt hvide i hovedet og så kryber de til korset.
Papir og blyant i de første faser af en skriveøvelse over tid. Samt det faktiske er ret tydeligt at se, når det ikke er elevens skriftsprog. Så lad dem mundtligt forklare indholdet så de selv oplever at de ikke kan huske det de har skrevet. Og så taler jeg med dem 1 til 1 om at de fjerner enhver mulighed for at jeg kan hjælpe dem med at styr på det, der er svært.
Jeg bruger google classroom, hvor jeg med funktionen “make a copy for each student” giver dokumenter til hele klassen, som jeg har kontrol over og kan “overvåge”. Når vi skriver i timen giver jeg realtime vejledning til skrivning. Udover det bruger jeg google extension revision history, der holder øje med at store chunks bliver kopieret ind. Desuden er det et godt tip at kigge efter bindestreger, som chatgpt bruger flittigt. Jeg har aldrig set en elev bruge bindestreg korrekt, så det er en næsten sikker sladrehank. Opdager jeg snyd, tager jeg dem ud og siger at jeg ved de har snydt – og så får forældrene en besked om at deres barn har snydt. Har oplevet det ned til 6. klasse.

Håndskrift er ikke løsningen

En del af dem, der har kommenteret på Facebook, fortæller, at de ligesom Heidi Lund lader eleverne skrive stil i skolen – og for nogles vedkommende – i hånden i et kladdehæfte.

Mette Lynnerup forstår godt fristelsen, men:

”Jeg har ingenting imod håndskrift, men jeg synes, det er en udfordring i forhold til, at det ikke er i tråd med den verden, vi uddanner til. Der er ikke noget i vejen for at gøre det en gang imellem med kortere, skriftlige aktiviteter, men det er vigtigt, at vi ikke ignorerer, at AI findes. For vi har stadig alt for mange børn og unge, der ikke har fået tilstrækkelig undervisning i det. De har ingen viden om, hvordan fx chatGPT og andre sprogmodeller hallucinerer og selv udfylder huller. Eleverne ved ikke, hvordan teknologierne kommer frem til deres svar, og at man ikke kan stole på resultaterne,” siger hun og tilføjer:

”Som udgangspunkt mener jeg, at kunstig intelligens skal gøres til genstand for undervisning, så eleverne har viden om, hvordan teknologien virker, og de har konkrete erfaringer med, hvordan den kan bruges rent fagligt, og hvornår det giver bedst mening at lade være. Så er det faktisk en ressource, som kan give deltagelsesmuligheder for rigtig mange elever.”