Filmen er et portræt af Jakob Andersen, tegnet af hans niece, et meget sympatisk portræt af en meget sympatisk mand, forstander på Rantzausminde Efterskole, som han selv oprettede sammen med sin kone i 1956.
Det er et portræt af en ildsjæl, som tror på sine medmennesker, på socialismen, fællesskabet, på at lysten driver værket, på frihed og demokrati, også udvidet elevdemokrati.
I filmen interviewes han selv, hustruen, den nuværende forstander, en lærer og tidligere elever af begge køn, ligesom vi ser scener af den generalforsamling, som er hjertet i skolens sociale og pædagogiske liv.
Solen skinner i filmen, udenfor, i folks smil og i tilbageblikkene.
Bortset fra at man kan blive i lidt bedre humør af at se filmen, kan den måske bruges som indgang til en debat om en overordnet pædagogik.
Hvad er et menneske uden de andre?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.