Hundrede helt og aldeles firkantede historier

Æblemanden er ualmindelig dygtig og kan synge både to- og trestemmigt med sig selv …

Ja, selvfølgelig. Den uophørlige kanon skal da have sin egen historie, og Louis Jensen er mand for at skrive den, så kanonen klinger på en helt ny måde, selv om den kun trænger sig på for det indre øre. Men tro ikke, at historieskrivningen ender i de rene banaliteter for den syngende frugtavler, der med sin sang får æblerne til at vokse. For "om vinteren rejser han med svalerne til de varme lande, går på ægyptisk diskotek og ryger store cigarer".

Jensen udtrykker sig noget firkantet, grafisk set, og i nu 600 eksempler plus et bonuskvadrat har han fortalt os om stort set alting og vist, hvor H.C. Andersen lever i dag: Han har inkognito sneget sig ind i vore hjerners sprogcenter og undercover plantet finurlige iagttagelser i læserens sind.

Men han narrer os ikke! Sproget afslører, som i nummer 156: "Dér sad hun", skriver han på Andersen-facon om den smukke kvinde, der venter som belønning for en rotur over kaffekoppen.

Og det gør hun jo. For den, der har øjne at læse med.