"Sådan skal de have det, den slags " siger Onkel Stewart, da han dasker den brasilianske hjemmehjælper Ann-Beatriz i måsen med et viskestykke. "Woho, det der, der er hyggeracisme", siger Sune, hvortil Stewart indigneret udbryder. "Nå nej, jeg mente mere sådan kællinger generelt, men bevares, hyggeligt er det da".
Eleverne griner larmende. Men beder du dem om at forklare, hvorfor, skal de pludselig til at finde ud af, hvad de griner af. Er hyggeracisme eller sexisme egentligt værst? Og hvad siger det om mig, hvis jeg griner?
"Pludselig har man fat i et kæmpeemne, og det er bare et af utroligt mange stedet i 'Ternet Ninja 3', hvor Anders Matthesen giver mulighed for at diskutere store emner med eleverne. Det er fantastisk og befriende at grine, og så er det dannende for elevernes udvikling," siger Monica Trabolt.
Hun har skrevet kandidatspecialet 'Ej blot til lyst', hvor hun har analyseret det danskdidaktiske og dannelsesmæssige potentiale i humoristisk børnelitteratur.
Specialet viser, at dansklærerne gerne bruger humoristisk litteratur i indskolingen og mellemtrinnet, men i udskolingen skifter de fokus til de dystre emner, og humoren forsvinder.
Det viser, hvilke ord dansklærerne sætter på en bog som 'Ternet Ninja' i forhold til udskolingen - ord som 'pjattet' og 'useriøs'.
Og det viser, hvor stort lærings- og dannelsesmæssigt potentiale eleverne går glip af, når de humoristiske bøger dømmes ude i udskolingen.
Humor er fritidslæsning
Monica Trabolt er selv uddannet lærer og har undervist i dansk i udskolingen i ti år på Skorpeskolen i Helsingør, før hun begyndte på sin pædagogiske kandidatuddannelse i dansk på DPU. Da hun var ung lærer, lagde hun sig i kølvandet af, hvad hendes dygtige kolleger havde gode erfaringer med.
"Da jeg så læste Ternet Ninja med mine egne drenge, husker jeg, at jeg tænkte: 'Hvorfor er det her så meget mere muntert end det, jeg præsenterer min elever for? Det gjorde, at jeg sammen med min kollega lavede et forløb om bogen til mine elever, som senere blev til et forløb til Gyldendal," fortæller hun.
Over årene voksede emnet på hende, og da hun kom i gang med kandidaten, kunne hun mærke, at det var noget, både hendes medstuderende og undervisere reagerede på. Hvorfor vælger man som dansklærer så ofte de dystre emner i udskolingen? Kan humor måske noget, som man går glip af, hvis man vælger det fra?
I specialet gennemgår hun børnelitteraturens historie, og hvordan dansklærerne har set på litteraturens rolle gennem tiden. Hvordan biblioteker og bøger var for de lærde frem til slutningen af 1700-tallet. Hvordan lejebiblioteker, hvor enkeltpersoner stillede deres bogsamlinger til rådighed mod betaling blev betragtet som skadelige og demoraliserende for ungdommen, og skolebibliotekerne derfor opstod som alternativ med mere lødig litteratur.
Samme tendens kommer i efterkrigstiden, hvor de bøger, de unge selv vælger at læse, kritiseres for at være underlødige og kulørte i modsætning til skolens seriøse litteraturvalg.
I 1960'erne kommer tre analysekriterier, som børnelitteraturen bør vurderes ud fra: Enhedskriterier, intensitetskriteriet og kompleksitetskriteriet. Og fra 1990'erne kommer litteraturkanonen, som alene indeholder forfattere debuteret før 1965. De seneste 20 år har der været en del diskussioner af, om ikke litteratur- og kvalitetsbegrebet skulle bredes ud, ikke mindst i lyset af børnenes dalende læselyst, men Monica Trabolts speciale tyder på, at det historiske perspektiv på lødig og seriøs litteratur hænger ved i udskolingen.
"Vi har i en del år arbejdet med begrebet 'kompleks' børnelitteratur. Det er som om, der bliver sat lighedstegn ved alvorligt og komplekst. Jeg husker det selv, man tænker, at det skal være noget, man kan opgive til og analysere på til prøven, for den fylder meget i udskolingen. Og er det dystert og alvorligt, så er det også seriøst", siger hun.
Har vi råd til kun at læse dyster litteratur?
I specialet har hun gennemgået CFU's udlånsliste fra 2024, og set på, hvilke bøger lærerne låner til udskolingen. Her er der ganske få, der har fået søgeordet humor.
Hun har også spurgt 260 dansklærere, om de kunne finde på at anvende en bog som 'Ternet Ninja' i udskolingen. Her svarer 74 procent, at det vil de ikke.
"De svarer, at den egner sig mere til mellemtrinnet. De kalder den fjollet, og siger, at det ikke er seriøs litteratur. Den kan eleverne læse i fritiden. Skal man tegne det hårdt op, så er der hos en del dansklærere en meget skarp linje mellem fritids- og skolelæsning, og humoristiske værker og bøger med tegninger i de hører til i fritiden".
Det taler moderne læseforskere som Anna Skyggebjerg direkte imod ud fra spørgsmålet om, hvad formålet er med læsningen.
"Spørgsmålet er, om vi har råd til at blive ved med kun at tilbyde eleverne det, vi som dansklærere ser som kompleks litteratur, hvis vi gerne vil have dem til at kunne lide at læse," siger Monica Trabolt.
Humor er kognitivt krævende
Men er det så alene for at give læselyst, at eleverne skal have lov til at læse de humoristiske bøger i skolen? Nej, det mener Monica Trabolt ikke. Hun er nemlig også dykket ned i, hvad det er, humoren kan.
"Det er kognitivt krævende at forstå humor, især sproglig humor. Du bliver tvunget til at se dig selv udefra. Humor er fuld af overraskelser, hvilket er vigtigt at kunne håndtere. Den gør også, at man kan komme til at tale om svære ting. Og den tvinger én til at se forskellen på, hvad du troede der ville ske, og hvad der faktisk sker".
Standupkomikere advarer om, at vi lige nu har en hel generation af unge, der ikke forstår humor, fordi vi alle sammen skal passe så meget på, hvad vi siger, at vi risikerer kun at kunne se det, som vi selv personligt synes er sjovt.
Her mener hun også, at humor er vigtig at arbejde med i skolen, fordi det er så vigtigt at lære de unge at forstå humor, som de netop ikke selv synes er sjov. Og her er vi tilbage ved eksemplet med Onkel Stewart, hvor eleverne ikke helt ved, om de må grine, og hvad de griner af.
"Det er fantastisk og befriende, fordi vi kan få en samtale ud af det om vigtige emner. Hvis vi kun læser dyster litteratur, så mister børnene fuldstændig livsglæden. Og der er så meget dannelsespotentiale i den komplekse humor, som vi ikke må lade eleverne gå glip af".
Sjove bøger har kæmpe potentiale, men dansklærerne synes, de er for pjattede til udskolingen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.